766 klasser er ifølge Undervisningsministeriet udtrukket til at skulle op i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøve i år. Det svarer til omkring en sjettedel af alle 9.-klasser.
Det er konsekvensen af, at den mundtlige engelskprøve som led i den politiske aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram fra i år er blevet en udtræksprøve. Samtidig er den skriftlige prøve helt afskaffet.
”Det er enormt ærgerligt særligt med den mundtlige prøve. For det er faktisk en prøve, eleverne har succes med,” siger Anna Eriksen, der underviser i engelsk på Låsby Skole i Skanderborg Kommune.
I år har hun undtagelsesvis kun 5. og 7. klasse, men normalt har hun også 9. klasse.
De havde håbet på, at engelsk blev trukket. Det var simpelthen deres favorit, så de var sådan ’bare det bliver engelsk, bare det bliver engelsk.’ Men det gjorde det så ikke.
Anja Egekvist Engelsklærer, Virupskolen i Hjortshøj
”Der er rigtig mange af eleverne, som kan engelsk. Og kravene i engelskprøven er sådan, at der ikke skal så meget til for, at de kan bestå den. Også dem, der synes, det er svært at gå i skole og synes, det boglige er svært. De kan lykkes med at få sagt noget og præsenteret noget i engelskprøven, fordi det er en rigtig god prøveform,” siger hun.
Anja Egekvist er meget enig. Hun underviser i engelsk i udskolingen på Virupskolen i Hjortshøj ved Aarhus. Hendes 9.-klasse blev ikke udtrukket til prøven, og det ærgrer hende.
”Det er første gang, jeg har en 9. klasse, der ikke skal op i engelsk,” siger hun og fortæller, at eleverne var rigtig kede af det.
”De havde håbet på, at engelsk blev trukket. Det var simpelthen deres favorit, så de var sådan ’bare det bliver engelsk, bare det bliver engelsk.’ Men det gjorde det så ikke.”
Prøveformen motiverer drengene
Hun oplever, at det især går ud over drengene:
”Der har jo længe været fokus på, at drengene generelt er bagud i forhold til pigerne. Og min oplevelse er – og jeg har immervæk ført en del udskolingsklasser til prøve i engelsk – at drengene klarer sig rigtig godt i engelsk. Både fordi de gamer og ser rigtig meget YouTube og TikTok på engelsk, men også, fordi prøveformen passer godt til dem,” siger hun og skynder sig at indskyde:
”Nu må det ikke lyde for kønsstereotypt, men det, at det ikke er en analyse-/projektopgave, men er mere emnebaseret og noget med at søge viden og strukturere den viden, det motiverer dem. Det kan de godt lide,” siger hun.
Lærernes oplevelse af, at eleverne klarer sig godt ved prøven i mundtlig engelsk, bekræftes af statistikken. Mundtlig engelsk har i rigtig mange år været topscorer, når det gælder karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Typisk ligger det over 8 (i 2025 8,4). Til sammenligning var det samlede karaktergennemsnit i 2025 7,4.
Kan man forestille sig, at de elever, der så ikke kommer op i engelsk, faktisk får et lavere gennemsnit?
”Det kunne jeg tænke, for hvad er det så, de skal op i som alternativ? Det kunne jo være mundtligt tysk, som der er flere, der er utrygge ved at skulle op i,” siger Anna Eriksen.
Masser af spildt arbejde
Skolelederne fik at vide, hvilke klasser der skulle op i mundtlig engelsk allerede midt i februar, mens det først blev meldt ud til lærerne 27. april. Eller som det hedder i prøvebekendtgørelsen "fem skoledage, før den skriftlige prøvetermin påbegynder".
Det synes Anja Egekvist er problematisk. Ikke alene betyder det en masse spildt arbejde for både lærere og elever. Men måske endnu værre betyder det også spildte muligheder for at bruge de sidste undervisningstimer konstruktivt, påpeger hun. Og det er lidt af et paradoks.
”Når vi ikke får det at vide før, er det jo, fordi ministeriet tror, vi ikke vil undervise i faget til sidst, hvis ikke vi er i gang med at gøre klar til prøven. Men det betyder, at der er en masse lærere – og elever også for den sags skyld – der laver et kæmpearbejde op til de prøver, som så ikke bliver til noget, og det er jo helt åndssvagt,” siger hun og uddyber:
”Vi har jo godkendt et emne med eleverne, og de har været i gang med at finde kilder og så videre, og så får de at vide, at de ikke skal op og så… puf! Så stopper vi der og smider det hele i skraldespanden. Og vi kan ikke engang sige, at de skal lave oplægget færdigt og fremlægge det i klassen, så det kan få indflydelse på deres standpunktskarakter, for det er der simpelthen ikke tid til.”
Hvis I fik det at vide samtidig med skolelederne, kunne I så godt nå det?
”Så ville jeg jo gribe den sidste undervisning anderledes an. Vi ville nok ikke arbejde med eksamen-outlines, hvis faget ikke blev udtrukket. Så ville vi måske arbejde med en fremlæggelse for klassen i stedet for.”
Så det, du siger, er, at de måske endda lige kunne få piftet standpunktskarakteren op, hvis man havde brugt tiden anderledes?
”Ja, det tænker jeg faktisk.”
Undervisningen anderledes uden prøven
At den skriftlige prøve helt er droppet, er også en skam, mener Anna Eriksen.
”Det fungerede fint med den skriftlig engelskprøve som udtræk. Det var en konkret prøve, der var til at forberede eleverne på, da der jo også skal være et skriftligt fokus i undervisningen, uanset om de skal til prøve eller ej.”
Anja Egekvist er ikke helt enig. Hun synes faktisk, det er ok, at den skriftlige prøve er droppet.
”Meget af det skriftlige arbejde i engelsk er jo blevet et detektivarbejde i forhold til, om eleverne selv har skrevet deres opgave, eller om det er AI.”
Hun mener derfor, at man burde gå skridtet videre og også droppe standpunktskarakteren.
”Den giver heller ikke mening mere.”
Hun bruger selv af og til de test fra Gyldendal og Alina, som egentlig er lavet til at træne eleverne til prøven ”for et eller andet data-grundlag skal man jo have for at give dem et tal,” som hun siger.
”Så bruger vi nogle timer på det, men det er der jo ingen læring i.”
Hun mener dog stadig, det giver mening at undervise eleverne i skriftlig engelsk for det smitter også at på det mundtlige, at de har forståelse for grammatik og formuleringsevner, som hun siger.
”Så det ændrer jeg ikke – udover, at jeg stopper med at give dem afleveringer for.”
Drop hellere de praktisk-musiske prøver
En del af formålet med at ændre prøveformen i engelsk har været at fjerne noget af presset fra eleverne. Men det mener Anna Eriksen er forfejlet.
”Når vi taler om mistrivsel med mere, så er det ikke min oplevelse, at det er prøverne, der presser eleverne. Det er alle mulige andre faktorer, der spiller ind. Selvfølgelig er der nogle, der bliver nervøse før prøverne, men vi skal også lære eleverne at arbejde mod en deadlines. Det møder de jo også ude i samfundet.”
Hvis man mener, der er for mange prøver, synes Anna Eriksen hellere, man skulle sløjfe de praktisk-musiske prøver i 8. klasse, som blev indført for nogle år siden.
”Dem vil jeg langt hellere fjerne, for jeg tror ikke på, at vi øger kreativiteten og ansøgningerne til de håndværksmæssige uddannelser ved at have en prøve, som de faktisk er afhængige af på deres eksamensbevis. Det gavner ingen, så det synes jeg, man burde se på i stedet for at fjerne den engelske prøve, som er en god prøve for eleverne.”
Kun en sjettedel skal til prøve i mundtlig engelsk: "Enormt ærgerligt"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.