Kulturfagslærerne i Køge skaber deres egen efteruddannelse

Omkring 60 lærere i historie, samfundsfag og kristendomskundskab mødes fem til seks gange om året i omkring to-tre timer. Til møderne hører de oplæg fra for eksempel Undervisningsministeriets konsulenter, fagbogsforfattere og folk fra de faglige foreninger. Og så snakker de sammen og deres fag, udveksler eksamensoplæg og deler undervisningsforløb. 'Kulturfagenes netværk 7-9 klasse' hedder organisationen bag initiativerne og det er Per Chrillesen, der er manden bag organisationen.

'Det er jo helt tosset at vi alle sammen sidder og laver det samme i stedet for at udveksle' siger han til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag . Og det er i høj grad den tankegang, der driver netværket. Det, og så ønsket om at blive klogere på sine fag og den tilhørende didaktik.

'De kulturelle fag er i klemme, fordi efteruddannelse ikke bliver prioriteret, lærerne ofte er isoleret, fagligt set, på deres skoler og fordi der er så meget fokus på det naturfaglige i disse år' fortsætter han. 'Vi har også mange lærere til at undervise, som ikke er linjefagsuddannede og oven i det kommer store pensumkrav og de nye prøveformer.'

Skræddersyet efteruddannelse

Det er noget af det, netværket skal forsøge at rette op på ved at sørge for en løbende faglig debat og efteruddannelse til lærerne.

'Og det fede er at vi selv bestemmer indholdet' siger Per Chrillesen.

Men det betyder ikke at han bare laver hvad som helst.

'Folk kommer jo kun til vores møder, hvis det jeg laver er godt. Jeg bestræber mig på at de skal føle at de ikke kan undvære det.'

En, der ikke kan det, er lærer Stine Pedersen. Da hun for seks år siden startede som lærer på Søndre Skole i Køge, fortalte en kollega hende om 'Kulturfagenes netværk' med en kommentar om at 'det skulle jeg bare ved med i' fortæller hun. Så det kom hun og her, seks år senere, er hun det stadig. Hun sætter især pris muligheden for at snakke om sine fag med kollegaer.

'Her i Køge har vi en struktur med mange forholdsvis små skoler, så hvis man underviser i et lille fag, har man ikke nødvendigvis en kollega at snakke fagfagligt med. Men så har man jo netværket' fortæller hun.

'På den måde har det givet mig mere end andet efteruddannelse.'

Selv har hun brugt netværkets online-del til at finde links og kilder, hun kan bruge i sig undervisning, og hun deler blandt andet sine årsplaner, sine ideer til at få bevægelse ind i historiefaget og sin verion af Stratego.

'Kommunen får ikke faglig udvikling af sine lærere billigere' siger Per Chrillesen, som også fortæller at mange af kommunens skoleledere bakker netværket op, for eksempel ved at give lærerne timer til at deltage i møderne. 'De har opdaget at deres lærere bliver bedre og deres fagfordeling lettere på grund af vores arbejde i netværket.'