Kultur og medier

- Dansk medie- og populærkultur i 90'erne

Redigeret af Erik Harr, Camilla Kjærsgaard og

Erik Hansen

342 sider, 268 kroner

Forlaget Tiderne Skifter

Er der et liv efter reklamebureauerne, Euroman og TV3? Er Casper Christensen viagra for sjælen? Kan man klare konen i sengen, når man også har Tina Kjær på skærmen? Spørgsmålene bliver højaktuelle, når man har læst antologien 'Klondike og Karaoke'. Gennem ni yderst interessante kapitler bliver temperaturen taget på danske vækstmiljøer og mediekulturelle fænomener fra dogme- og andre film til dramatiske sceneskift i teaterverdenen, stort og især småt på den danske rockscene, radio med store jader, telefonitis og høj intimitet, sexede tv-værter og tv-teatrets afløsere på Samsø og en københavnsk taxacentral, livsstilsmagasiner for de halvrige, modetendenser på Strøget og sidegader i København og Århus, reklamer, der overskrider alle grænser for etisk fornemmelse, og cyperspace for nørderne og os andre.

Der er gået klondike og karaoke i kampen om danskernes sjæleliv og fantasier. Medieindustriens eksplosive og ofte importerede opfindsomhed har i 90'erne sprængt de kulturelle konventioner og den almindelige fornemmelse for godt og skidt med en virkning som et amerikansk krydsermissil. Mange flygter fra sig selv og hinanden i alle retninger for blot at finde skabskulturelle kaospiloter, der vil sælge dem et eksil i image og trend og pirrende events. Men enkelte - især inden for film og teater - løfter sig op i al forvirringen og er skabende og afsøgende i den verden, der omgiver os. Og de er værd at lade sig indfange af!

Antologiens forfattere giver et rigtig godt over- og indblik i de mediefænomener, vi konstant ser, men givetvis ikke altid lægger mærke og betydning til. Interviewet med folk fra de forskellige brancher er brugt som primær research og kilde til fremstillingerne. Måske er det derfor, at den kritiske intention nogle gange forsvinder til fordel for begejstringen for alt det nye og de kreative miljøer. Men forfatterne er også forholdsvis unge, de fleste er født i begyndelsen af 70'erne, og det kunne give et fingerpeg om, at mediekultur og dens betydning måske har noget med alder at gøre.

For folkeskolelærere er bogen på mange måder vigtig at gå på opdagelse i. Mediekultur er et indlysende undervisningsemne, men det er også en central del af elevernes forudsætninger og identitetsskabende univers.

En af bogens påstande er, at arbejdet i folkeskolen med reklameanalyse har gjort de unge hurtige og dygtige på afkoderen. De gennemskuer de kommercielle mål og manipulationen, og det sætter så yderligere gang i opfindsomheden hos diverse art directors og andet godtfolk. Denne dynamiske optrapning på reklamemarkedet må være et udtryk for kvaliteten i folkeskolens undervisning. Lad os fortsat give dem kamp til stregen!

Jørgen Kuhlmann