Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KTOs fremtid stadig usikker

I morgen begynder et møde i KTO, der helst skal afklare forhandlingsfællesskabets fremtid. Pædagogernes formand Bente Sorgenfrey mener, det er på høje tid, men KTO-formand Dennis Kristensen tror ikke, det kan lade sig gøre endnu.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
8. oktober 2003, kl. 16:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Når man står og kigger på de forskellige ønsker, der er til fremtidens forhandlingsfællesskab, så kan man godt blive lidt træt. Det er svært at få enderne til at nå sammen. I BUPL lægger vi vægt på, at fællesskabet stadigvæk skal være garant for at sikre reallønsudviklingen", siger formand for BUPL Bente Sorgenfrey.

Lærerne vil stadig forhandle med KTO, Folkeskolen nr. 19 2003

På et debatmøde om fremtidens forhandlinger, der blev holdt i foråret, gjorde sygeplejerskernes formand Connie Kruckow klart, at sygeplejerskerne ønsker at gå enegang, når det gælder om at sikre de centrale lønstigninger.

"Det er ikke KTO, der skal sætte rammerne for de enkelte organisationers eller branchers forhandlinger og resultater", sagde Connie Kruckow dengang. Også formanden for Akademikernes Centralorganisation, Svend M. Christensen, mente, at så lidt som muligt skal forhandles i fællesskab.

Siden er det ikke afklaret, hvordan forhandlingerne for de 640.000 ansatte i amter og kommuner kommer til at forløbe ved overenskomstforhandlingerne i 2005.

BUPL er - ligesom DLF - i gang med at drøfte, hvordan et alternativt lønsystem kan se ud. Derfor mener Bente Sorgenfrey, at det er vigtigt hurtigt at få afgjort, hvordan KTO skal forhandle i fremtiden.

"Det nytter ikke, at vi trækker det her hen over nytår. Det er afgørende, hvordan forhandlingssystemet ser ud, når vi skal udvikle nye lønmodeller. Det er vigtigt for de enkelte organisationer, at det her snart er afklaret. Jeg har en forventning om, at KTO-formanden sætter sig i spidsen for, at der kommer gang i processen. For vi er langt bagefter den tidsplan, vi allerede har afsat", siger hun.

Men hun skal ikke forvente, at formanden for KTO, Dennis Kristensen, sikrer en hurtig afklaring. Han forventer ikke, at de næste dages møde vil byde på en endelig løsning på KTOs fremtidige struktur.

"Min stil er ikke at slå i bordet. Jeg vil afdække om der er kompromismuligheder. Hvis der ikke er det, så må man erkende det", siger Dennis Kristensen.

Han mener, at der er tre muligheder for KTOs fremtid. For det første kan KTO stille op med de 64 medlemsorganisationer, der er nu, men med en fordeling af opgaverne, der giver den enkelte organisation større albuerum. For det andet kan han forestille sig et KTO, der forhandler for færre organisationer. I den sidste løsning opløses forhandlingsfællesskabet, fordi der er for få organisationer, der vil forhandle sammen.

Lærernes kongres vedtog i sidste uge en udtalelse, om at DLF bliver ved med at være medlem af KTO for i fællesskabet at arbejde for et nyt lønsystem, hvor det ved en central aftale sikres, at alle lønmidler anvendes.

Lærernes formand Anders Bondo sagde i sin beretning, at han håber på at kunne udvikle en lønmodel sammen med Danske Undervisningsorganisationer Samråd.

"Jeg tror, at vi med fordel kan udvikle et sådant udspil i samarbejde med andre nært beslægtede undervisningsorganisationer og herigennem finde fælles fodslag for underviserorganisationer, som vi kan præsentere samlet og koordineret for de offentlige arbejdsgivere".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KTOs fremtid stadig usikker

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS