Nyd efterårsferien under fjerne og varme himmelstrøg.
Programmet for Folkeskolens læsere er skræddersyet med en udflugtspakke, som inkluderer faglige besøg på to skoler.
Vi flyver til jazzbyen New Orleans i staten Louisiana, hvor vi har to overnatninger.
Byen blev sidste år ramt af en voldsom orkan, som førte massive ødelæggelser med sig og lagde dele af forstæderne i ruiner. I dag har New Orleans rejst sig, og livet i centrum er vendt tilbage til det normale. Der bliver tid til at indsnuse byens vidunderlige stemning. Vi tager på sightseeing og oplever musikken og livet i byen.
Vi stikker til søs på det dejlige krydstogtskib »Norwegian Sun«. Første landgang bliver i Mexico. Herefter sejler vi til Guatemala, hvor der er rig mulighed for at opleve rester af maya-kulturen. I Belize, den tidligere britiske kronkoloni, kan man opleve jungle og mangrove helt tæt på. Sidste stop i Caribien er den skønne mexicanske badeø Cozumel.
Se dag til dag-programmet på www.folkeskolen.dk
Fakta om rejsen
Folkeskolens gruppe mødes fredag 13. oktober i Kastrup Lufthavn. Hjemkomst mandag 23. oktober. Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Prisen per person er 13.990 kroner i dobbeltværelse/indvendig dobbeltkahyt, kategori I. Tillæg for udvendig kahyt, kategori F med vindue, er 990 kroner og for udvendig kahyt, kategori BB med balkon, 1.990 kroner. Tillæg for indvendig enekahyt/eneværelse er 3.990 kroner.
Med i prisen er: Fly København-New Orleans tur/retur med SAS og United Airlines, to overnatninger i New Orleans, syv overnatninger på krydstogtskibet, helpension på krydstogtskibet, dansk rejseleder, al transport samt udflugter – se programmet.
Krydstogt fra New Orleans med Folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.