Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Krop og læring i indskolingen

Klik for at skrive manchettekst.

Inger Ubbesen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Budskabet og grundideen i denne bog er opmærksomheden på sammenhængen mellem den fysisk motoriske udvikling og den kognitive.

Titel: Krop og læring i indskolingen

Forfatter: Gudrund Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist, Tine Ørskov Dall

ISBN: 9788772815961

Pris: 288 kroner

Sider: 144 sider

Type: Bog med cd

Forlag: Dafolo

I bogens første del præsenterer forfatterne en række konkrete eksempler på, hvordan der kan arbejdes med såvel fag-faglige emner, for eksempel algebra, læsning, rytmik, billedlæsning, som sociale og fællesskabsfremmende aspekter med udfordrende inddragelse af krop og bevægelse. Eksemplerne er overskueligt og systematisk beskrevet, så det klart fremgår, hvordan man kan gøre, hvad man skal bruge, hvordan man kan differentiere, og hvad aktiviteten stimulerer. De mange ledsagende fotos er både inspirerende og forklarende.

Bogens anden del er en præsentation af en screeningsmodel, som forfatterne har udviklet til at afspejle børns kropskompetencer. Denne screeningsproces er også præsenteret på en medfølgende dvd, hvor man følger to processer. Modellen tegner et nuanceret billede af forskellige motoriske kompetencer og inspirerer således til en undervisning med kropslige og bevægelsesmæssige udfordringer, men det er uklart for mig, hvorfor det netop er disse specifikke bevægelsesmønstre, der er fokus på. En væsentlig og vigtig pointe i dette afsnit er forfatternes opmærksomhed på iagttagelse og beskrivelse. Med henvisning til fænomenologi, hermeneutik og kvalitativ metode understreger de betydningen af at være bevidst om, fra hvilket perspektiv man iagttager.

I tredje og sidste del af bogen perspektiverer forfatterne bogens temaer til Fælles Mål og reflekterer yderligere over forbindelsen mellem kropslige kompetencer, læring og børn i vanskeligheder.

Bogens ærinde er særdeles vigtigt, og jeg finder den inspirerende, men jeg savner klarhed over det motorisk teoretiske afsæt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Krop og læring i indskolingen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS