Kronen der blev plat

Denne gang lykkedes det ikke. Loyal Shakespeare Company's Rosenkrantz og Gyldenstjerne lever ikke op til tidligere succeser.

I en hvid skibsscenografi ser vi Rosenkrantz og Gyldenstjerne (eller er det omvendt), Hamlets bedste venner i smækbukser, renæssance jakke og soldaterstøvler. På Kongens befaling skal de to bringe den "tossede" Hamlet og et hemmeligt brev til Kongen af England. Turen går ikke som de to budbringere kunne ønske. Ved en fejltagelse læser de, i brevet til Englands konge, først om Hamlets dødsdom og siden deres egen. Hvordan reagerer man på det og var de blevet varslet uden at opdage det? Hvordan er de overhovedet havnet i denne misere? Og Gøgleren Showmanden Ona-Ni -hvordan ved han så meget? Selvmordet hænger i luften…

Det var for plat! Så er det sagt. Har man før set Loyal Shakespeare Companys skønne og utæmmede forestillinger, der bygger direkte på Shakespeares klassikere og oplevet truppens hurtige replikskifter, superflow og ordspil, vil man ikke få, hvad man kommer efter. Stykket er en fri fortolkning af Tom Stoppards "Rosencrantz and Guildenstern are Dead" – og omhandler to karakterer fra Hamlet, men LSC når aldrig frem til den småfilosofisk og rørende komedie, som de efter eget udsagn har ønsket at skabe. Det er simpelthen for dumt. Farvede dildoer inddrages i et u-komisk dukketeater som konger, prinser og Starwars-sværd, gabende lolitadukker, sorte piske, snak om dyresex, piskeris osv. Hvad skal vi med det? Hamlet er gjort til en pibende tosse i spændetrøje. Rosenkrantz og Gyldenstjerne er fremstillet som par dumrianer for dumhedernes skyld og tilsyneladende ligeglade med deres ven Hamlet og mere optagede af at tilfredsstille mafiabossen Kong Claudius (Hamlets stedfar)der i bedste Marlon Brando-stil er blevet bredkæbet med o.b. tamponer i kinderne. Det er bare ikke sjovt – desværre! Marie Wagner