Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kritik af klarere mål

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
8. marts 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Høringssvaret om klarere mål i folkeskolen blev mødt af debat i hovedstyrelsen, kritik og resignation. Margrethe Vestagers eneste grundlag at gå til valg på, blev det også kaldt.

Lærerforeningen bad tidligere på måneden Undervisningsministeriet om en mindre udsættelse, så der blev tid til politisk behandling i hovedstyrelsen. Det blev afslået af ministeriet. Så på grund af tidspresset sendte formanden 22. februar et foreløbigt høringssvar til ministeriet. Dette høringssvar blev debatteret i hovedstyrelsen.

I høringssvaret skriver DLF, at man finder ministerens initiativer om klarere mål positive, i det omfang det kan være med til at sikre en rimelig grad af ensartethed på nationalt plan. Men man ønsker præciseret, at undervisningen ikke skal styres af eksternt fastsatte, målbare forløb i de enkelte fag, og at delmålene ikke kan bruges til at rangordne skoler og klasser.

DLF mener, at flere formuleringer om faget dansk er for upræcise. Lærerforeningen fremhæver det positive i, at ministeriet har sat fokus på, at det er skolens opgave at fremme elevernes alsidige og personlige udvikling, men man finder ikke adskillelsen af de bløde og de faglige kompetencer hensigtsmæssig. DLF mener også, at det er urealistisk, at kommunerne kan nå at formulere mål med virkning fra 1. august i år på baggrund af materialets støttespørgsmål. Det kræver en lang proces, der inddrager skolebestyrelser, medarbejdere og elever.

Hovedstyrelsen besluttede at sende ministeriet et kort brev om, at man tilslutter sig det tidligere sendte høringssvar, men understreger, 'at undervisning i fagene kun er en del af skolens opgave med at fremme elevernes alsidige personlige udvikling. Skolens opgaver er både af uddannelses- og dannelseskarakter. Skolen skal således også give livsoplysning og medvirke til at give eleverne grundlag for at træffe valg af eksistentiel karakter'.

hela

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kritik af klarere mål

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS