Da folkeskolens formålsparagraf blev formuleret for år tilbage, gav det sig selv, at den fortrolighed, som det blev anført, at eleverne skulle have med dansk kultur, betød fortrolighed med kristendommen.

Men tiderne ændrer sig, og i dag er der i klasselokalerne i den danske folkeskole mere forskellige kulturelle og religiøse forudsætninger til stede end nogensinde tidligere.

Og derfor er spørgsmålet til syvende og sidst: Når andelen af muslimske elever i klasserne er på 10 procent eller mere, - hvor meget skal islam så egentlig fylde i undervisningen?

Det er en del af temaet, når 183 religionslærere torsdag mødes i Odense til Religionernes Dag - en konference, der har fået titlen "Kulturmøder i skolen - når religion spiller ind".

Bag konferencen står Religionslærerforeningen, hvis formand, John Rydahl, forklarer:

"På konferencen sidste år sluttede vi af med at lukke vinduerne op og kigge ud i den store verden i form af et oplæg om interkulturel pædagogik, og det vakte så megen genklang, at vi tunede ind på det tema. For hvad betyder det, at der er forskellige kulturer og religiøse forudsætninger til stede i klasselokalet? Hvad betyder det for lærerens undervisning og for tilrettelæggelsen af det faglige stof, at man nu i højere grad skal tage hensyn til forskellige synspunkter og forskellige hjemlige forudsætninger blandt eleverne"?

"Skal eleverne være fortrolige med islam"?

Og i kølvandet på disse spørgsmål melder så også "det frække spørgsmål" sig, tilføjer John Rydahl:

"I folkeskolens formålsparagraf står der jo, at eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og få kendskab til andre kulturer. Da det blev formuleret, var der jo ikke skyggen af tvivl om, at fortroligheden med dansk kultur i undervisningssammenhæng betød fortrolighed med kristendom. Men hvor stor skal en minoritet være, før den er en del af den samlede kultur? Eller sagt på en anden måde: Når der er 10 procent elever med muslimsk baggrund, er det så en del af dansk kultur"?

Ifølge John Rydahl er temaet højaktuelt og vil være det i nogle år endnu.

"Og der er nok nogle, der vil svare forskelligt på det. Der er jo stor forskel på, om man skal have kendskab til islam - eller om den fylder så meget, at man skal være fortrolig med den", siger formanden for Religionslærerforeningen.

Hvordan ser Religionslærerforeningen så selv på det spørgsmål?

"Indtil nu ser vi ikke på det. Men vi sætter det til debat. Det her er ikke ment som en politisk udmelding om, at tingene skal være anderledes. Det er egentlig mest for at lægge op til refleksioner blandt lærerne", siger John Rydahl.

Religionsforsker: Kristendom fylder for meget i faget

Konferencen i Odense vil bl.a. omfatte indlæg af lektor på læreruddannelsen Karna Kjeldsen, der vil tale om at arbejde religionsfagligt med kulturmøder, mens postdoc Søren Sindberg Jensen fra SDU vil tale om religionsundervisning i "et interkulturelt didaktisk perspektiv". Søren Sindberg Jensens forskning retter sig især mod inklusion af elever med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund i grundskolen.

Ydermere vil friskolelærer og cand.mag i filosofi Martin Kongshave tale om, hvad skolebørn forstår ved det at høre til og have hjemme, mens SDU-lektor Laura Feldt vil holde et oplæg om "identitet og fællesskab: religion, narrativitet og følelsesøkonomier".

SDU-adjunkt Johanne Louise Christiansen vil tage fat på "de svære spørgsmål" i koranen og Muhammeds sunna, inden Simon Cramer fra Østjyllands Politi vil afslutte dagen med et indlæg om kulturmøder uden for klasselokalet.