I folkeskolens kristendomsfag handler et af kundskabsområderne i særlig grad om livsfilosofi. Som forfatteren til denne bog fint fremhæver i indledningen, så er mennesket et refleksivt væsen. Som refleksivt væsen undrer og formulerer mennesket sig over, hvad det vil sige at være menneske, og om, hvordan man som sådan kan leve det gode liv. I denne bog vises, hvordan denne refleksivitet eller livsfilosofiske spørgen og besvarelsen heraf har ændret sig. Denne udvikling starter med de oprindelige folks religiøse tilværelsesforståelse, som viser sig i den mytologiske tænkemåde, hvor mennesket er afhængigt af gudernes forhold til det. Den fortsætter med de antikke filosoffer, som modsat hævder, at mennesket ved egen kraft skal gøre sig uafhængig af den timelige verden. Med kristendommen formuleres, at den enkelte har brug for Gud til at blive uafhængig af verden. Men tænkningen fortsætter. Vi møder blandt andet Augustin og Luther, men med velfærdsnaturalismen præsenteres den tanke, at livskvaliteten kan øges udelukkende på menneskets egne forudsætninger. Den tanke afvises af Kierkegaard, for selv om mennesket kigger nok så dybt i sig selv, vil det ikke kunne finde dét, der kan afhjælpe fortvivlelsen. Alt dette afvises af først Schopenhauer og dernæst af Nietzsche, for der findes ikke noget evigt i tilværelsen, mennesket kan læne sig op ad. Afsluttende får K.E. Løgstrup ordet: mennesket fødes ind i et univers, der rummer mening blandt andet ud fra det faktum, at mennesket, lige meget om det vil eller ej, lever sit liv i afhængighed af andre og derfor både har indflydelse på og er under indflydelse af andre.

Bogen indeholder udmærkede, introducerende, korte artikler om de enkelte tænkere samt velvalgte, også længere originaltekster. Eleverne i skolen skal ikke læse disse tekster, men læreren vil her på en overskuelig måde skaffe sig et fint overblik over, hvad det er for spørgsmål, centrale livsfilosoffer har formuleret sig om. Grundpositioner vil kunne uddrages og da præsenteres for eleverne til undren, eftertanke og drøftelse.