Den mangfoldige kultur, som skolens virke foregår i, og spørgsmålet om, hvad skolen skal i børnenes liv, skal studeres ved at benytte tre fagligheder - religionsfaglighed, idehistorie og medborgerskabstænkning/samfundsfaglighed. Pointen er, at der i arbejdet med faget netop skal skabes en sammenhængsforståelse mellem disse tre fagligheder, som Henrik Somme forklarer det i sin artikel.
I sit kapitel viser Pia Rose Böwadt overbevisende, hvordan der kan arbejdes med henblik på at forstå, at det at holde juleafslutning i skolen kan være et fagligt problem. Overbevisende vises, hvordan idehistorie og religionsfaglighed kan kvalificere forståelsen for problemets baggrund og de aktuelle politiske holdninger, der i tilknytning hertil er i spil. Den studerende, der arbejder således, vil netop kvalificere sine argumenter i en diskussion om, hvorvidt og eventuelt hvordan skolen skal holde juleafslutning.
De tre følgende artikler giver udmærkede introduktioner til fagets ene delelement Medborgerskab frem for til faget som sådan. Og i det afsluttende kapitel beskriver og drøfter Alexander von Oettingen og Leo Komischke-Konnerup med meget præcise formuleringer de didaktiske udfordringer, tankerne om medborgerskab giver til skolen. Derved formuleres, hvad det er, der i faget skal arbejdes med ud fra sammenhængen mellem dets tre fagligheder.
Kristendomskundskab Livsoplysning Medborgerskab i læreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.