Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kristendomskundskab

Salmer og sange i skole og kirke

Annie Leth
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Willy Egmose, Hans Holm og Niels Christian Kobbelgaard

Tekstbog, hardback, 135 sider, 100 kroner

Cd-bokse 1, 2 og 3, 1.500 kroner

Folkeskolens Musiklærerforening

'Salmer og sange i skole og kirke, tekstbog' indeholder 203 rytmiske salmer og sange, blandt andet 'Lille Messias' og 'Nu tændes tusind julelys'. De fleste er forfattet og komponeret til denne udgivelse. 26 af salmerne findes i forvejen i 'Tillæg til Den Danske Salmebog' fra 1994.

Sidste år udgav forlaget 'Salmer og sange i skole og kirke, sangbog', der indeholdt melodier med becifring samt en koralbog med orgel- og klaversatser. Disse er anmeldt i Folkeskolen nummer 13/2001.

I tekstbogen er salmerne og sangene inddelt efter et skoleindeks i følgende grupperinger: Morgen, Aften, Advent/jul, Jesu lidelse og død, Jesu opstandelse, Pinse, Årets gang, Fødsel/dåb, Konfirmation, Bryllup, Død og begravelse, Jesu fortællinger, Andre salmer og sange og endelig Menneskelivet. Bagerst i tekstbogen er salmerne og sangene opdelt i et kirke-, et komponist-, et forfatterindeks og et alfabetisk indeks, så det er nemt at finde rundt.

De tre cd-bokse indeholder 12 cd'er med alle 203 salmer og sange indspillet med forskellige udmærkede sangsolister og alle ledsaget af Willy Egmoses dejlige og swingende akkompagnement på klaver eller el-klaver. I mange af salmerne og sangene, især de mere rytmiske, har han videreført eller udvidet satserne fra Koralbogen. Det er 12 cd'er af høj kvalitet.

Kan vi så bruge dette materiale i folkeskolen? Det mener jeg helt klart. Et klassesæt af tekstbogen samt de 12 cd'er vil helt sikkert kunne anvendes i kristendomsundervisningen. Man kan sagtens synge sammen med cd'en.

Formålet med udgivelsen er at styrke den danske salmetradition og forsyne skole og kirke med nye kvalificerede salmer og sange i tidens tonesprog som et supplement til det bestående. Resultatet er blevet en række gode salmer i et nutidigt og iørefaldende tonesprog, der helt sikkert vil falde i børns og unges smag. Dog skal man passe på forvirring omkring melodivalget, der er nemlig skrevet andre melodier til en del af salmerne i denne samling.

Det er et godt og anvendeligt materiale både til kristendom og til tværfaglig undervisning, men det er også dyrt. 3.500 kroner for et klassesæt plus de 12 cd'er.

Annie Leth

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kristendomskundskab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS