Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kristendomskundskab

Korintherbrevene

Peter Green Sørensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- studieudgave

Ved Kai Kjær-Hansen

214 sider, 235 kroner

Det Danske Bibelselskab

Der er i disse år en stor og fornyet interesse for Paulus og hans breve. Det vil ikke være dårligt, hvis det også fører til en større opmærksomhed herpå i skolens undervisning. På mange måder ligner vores tid den tid, som Paulus oplevede med livstydningsmangfoldighed, traditionsopbrud, søgen i mange forskellige retninger - og i alt dette søger Paulus at forklare, hvad det kristne evangelium er for en størrelse. Og det er som en sådan underviser, han kan være relevant at hive ind i skolestuen, for læsning af ham kan skabe opmærksomhed på det centrale i kristendommen ved at møde både hans overvejelser og hans og hans meningsfællers opfattelser af sig selv som kristustroende.

Med denne studieudgave af brevene til korinthermenigheden giver Kai Kjær-Hansen en fornem hjælp til at komme tæt på Paulus og hans anliggende. Grundteksten bringes og kommenteres støttet af et væld af faktuelle oplysninger om tiden, strømningerne og alt det, som er med til at tegne et billede af de sammenhænge, Paulus stod i og forholdt sig til. Her er temasider om kristologien, om korset og betydningen af Jesu død, om Paulus' kritikere med videre. Og undervejs bringes andre samtidige tekster samt drøftelser af alternative oversættelsesmuligheder af grundteksten. Så der er virkelig stof at fordybe sig i.

Kjær-Hansen formulerer det centrale i Paulus' forkyndelse som ordet om korset. Dét budskab er ifølge Paulus en ren dårskab - tåbelighed - for erkendelsen og al verdens visdom, men derved netop kraft til frelse for den, som tror. Netop dette dybt paradoksale ville Paulus formidle til de korinthere, som levede i et miljø præget af mangfoldige livstydninger præcis som i dag. Men hvad korintherne ikke vidste, var, at vore dages Paulus-læsning er dybt præget af Luther, som i den grad satte dagsordenen for forståelsen af Paulus, og som megen moderne forskning netop vil gøre op med. Dét opgør er ikke så tydeligt hos Kjær-Hansen, kaldstanken problematiseres, men netop talen om kærligheden i første korintherbrev som et imperativ kunne være fulgt op af en problematisering af den lutherske tale om frelse ved tro alene. Måske foretog Luther en for stor reduktion i Paulus' retfærdiggørelseslære, og måske er det her, vor tids menneske kan finde en vej til det forankringspunkt, hvor troen og etikken er sammentænkt. Centralt i det nye Paulus-billede, som især forskere i København er ved at tydeliggøre, er, at stoicismens frelsermodel og etik havde afgørende betydning for Paulus. En fokus herpå giver blandt andet ny mulighed for at forstå ellers kontroversielle opfattelser af ægteskab, skilsmisse og kvinder hos Paulus. Men disse muligheder er ikke fuldt udfoldet af Kjær-Hansen. Paulus var ikke stoiker, det viser opstandelsestroen og dens betydning, men han var givet dybt påvirket af også stoicismen.

Bogen kan alligevel anbefales. Den er lærd, læsevenlig og fyldt med masser af gode illustrationer. Jeg savner nogle litteraturhenvisninger, men de kan hentes i Andreas Davidsens kommentarer til korintherbrevene, som også direkte inddrager den nyere forskning.

Bogen er ikke til elevbrug, men til brug for den lærer, som vil hente ideer til, hvordan læsning af Paulus' breve kan åbne for, hvad kristendom er for en størrelse.

Peter Green Sørensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kristendomskundskab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS