Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kristendomskundskab

Astrid Lindgren og kristendommen - set gennem Pippi, Emil og Grynet

Peter Green Sørensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Werner Fischer-Nielsen

117 sider, illustreret, 198 kroner

Unitas Forlag

Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi, Emil, Grynet, Mio, Tvebak og alle de andre er elsket, i brug og efterhånden en del af vores fælles kulturelle baggrund. Det er derfor oplagt, at fortællingerne også analyseres for at vise pointer, sammenhænge og andet, som følger med, når fortællingerne læses eller oplæses.

Sognepræst Werner Fischer-Nielsen får ved læsning af Lindgren vakt en mængde associationer til bibelske fortællinger. For Fischer-Nielsen leverer Lindgrens personer utallige fragmenter af de bibelske fortællinger og nogle af Lindgrens personer er simpelthen selv personificeringer af personer fra bibelen, for eksempel Pippi/Jesus.

For Fischer-Nielsen belyses og tydeliggøres de bibelske fortællinger og pointer via Lindgrens fortællinger. Derved afdækkes - måske - hvad det er for fortællinger, der har præget Lindgren, og som hun i sit forfatterskab genfortæller med sine personer.

Bogen handler om Lindgrens forfatterskab og i høj grad også om, hvad kristendom er. Den rummer en udlægning af den bibelske fortælling - en forkyndelse, om man vil. Derved tjener den to formål og præsenterer en spændende vinkel på både Pippi, Emil, Grynet og ikke mindst Jesus. Flere steder fremhæves, at Lindgrens og kristendommens budskab er sammenfaldende, det gode er stærkere end det onde, livet er stærkere end døden, kærligheden stærkere end hadet. Lindgren forkynder i det små, hvad Jesus forkynder i det sore, det er det, der skal fortælles, så det kan tros og leves.

At der er denne tætte forbundethed mellem Lindgrens fortællinger og kristendommens grundindhold, søger Fischer-Nielsen at godtgøre under henvisning til Lindgrens barndom i et kristent, kærligt og trygt hjem, hendes ungdom og voksenliv som først meget ung alenemor og dernæst trygt ægteskab i 20 år, indtil hendes mand dør, da hun er 44 år. Det virker overbevisende, at der må være en sammenhæng, men Fischer-Nielsens psykologiserende forklaringer ender stort set alle med en teologisk forkyndende pointe og siger derved mere om Fischer-Nielsens ærinde end om Lindgren. Undervejs i bogen spørger Fischer-Nielsen da også, om der virkelig er tale om, at Lindgren har villet denne forkyndelse, eller om der blot er tale om en ubevidst aflejring af den kristne tradition, hun er opvokset i. Lindgren selv giver ikke noget svar herpå, og dybest set er det vel også ret uinteressant. Lindgrens bøger læses, tolkes og tydes afhængig af læserens tilgang, hvad enten man er sognepræst, psykolog eller elev i 2.a.

Det er et spændende og sympatisk projekt, Fischer-Nielsen er ude i, hans bog er fyldt med citater fra både Lindgren og bibelen, og der er nok af udfordringer for Lindgren-læsere at efterspore - både ved egen læsning og ved eftertænksom samtale efter oplæsning med lyttere i alle aldre.

Peter Green Sørensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kristendomskundskab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS