Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kristendommen i Danmark før 1050

Klik for at skrive manchettekst.

Heidi Friborg Christophersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er virkelig en meget interessant og meget lærd bog, som jeg har haft mellem hænderne. Hvor er det flot med sådan en udgivelse, hvor en stribe eksperter på hvert sit område og med hvert sit fagsyn offentliggør deres nyeste forskning om, hvordan og hvornår danerne blev kristnet. Men så er det også sagt. For det er nemlig ikke så nemt at gøre helt præcis rede for, hvornår kristendommen kom til Danmark, særligt fordi vi ikke har skriftlige kilder, men må forholde os til tavse genstande, dna-materiale og en masse gætterier. Kvalificerede gætterier, naturligvis, men teori og fakta er ikke nødvendigvis det samme.

I skolernes historiebøger står der, at det var Harald Blåtand, der kristnede danerne. Det er i alt fald det, der står på Jellingestenen. Men nærværende bog er en kildesamling af høj kvalitet, der fortæller om nye fund, der peger på, at danerne med stor sandsynlighed havde været kristne, længe før Harald Blåtand officielt lod sig kristne, også selvom danerne dyrkede hedenskabet parallelt med hvidekrist. I alt fald er der fundet vikingegrave i blandt andet Roskilde, hvor der har ligget kristne kors i, og noget tyder også på, at man har lavet specielle børnebegravelser på kristen vis. Men dna-prøver viser her noget meget interessant, nemlig at de allerførste kristne i Danmark, hvis grave man har fundet, genetisk stammer fra lande i Østeuropa. Og hvorfor nu det? Har det været kristne slaver, man har begravet? Eller har befolkningen i Danmark blot været mere multietnisk, end man hidtil har vidst?

Problemkomplekset om, hvor tidligt de kristne symboler optræder i Danmark, og om hvordan man skelner en kristen grav fra en hedningegrav og meget andet belyses i intet mindre end 23 bidrag af teologer, kirkehistorikere, historikere, arkæologer, kunsthistorikere, numismatikere, runologer og naturvidenskabsfolk. Resultatet er i alt væsentligt, at hvor sandsynligt det end er, at man i Danmark havde kendskab til kristendommen allerede fra den tidlige vikingetid, måske endda før vikingetiden, så er der ingen spor af, at man har antaget den før i slutningen af 900-tallet.

Hvor interessant, velskrevet og lærd denne bog end er, så vil den højst kunne bruges som lærerens baggrundsviden eller i seminariernes linjefagsundervisning. Der forudsættes nemlig stor forforståelse for at kunne få det fulde udbytte af bogen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kristendommen i Danmark før 1050

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS