Kristeligt Folkeparti har i dag i et åbent brev til undervisningsministeren Ulla Tørnæs meddelt, at partiet forlader forhandlingerne om det, regeringen har kaldt en justering af folkeskoleloven.
"Der er ikke tale om nogen begrænset justering. Som jeg ser det, åbner regeringens aftale med Kommunernes Landsforening for en strukturreform ad bagdøren", tilføjer Jann Sjursen.
"Forligspartierne skulle fra starten af bare klappe hælene sammen og stemme regeringens økonomiske aftale med kommunerne igennem. Men aftalen med kommunerne var elendig, den er ikke blevet meget bedre under forhandlingerne, og den fører bestemt heller ikke til forbedringer, når den slår igennem ude i kommunerne. Derfor står vi af".
Kristeligt Folkeparti er desuden bekymret for, at resultatet vil blive, at endnu mere af børnenes tid vil blive styret og tilbragt i skolen.
"Ministeren arbejder på at afskaffe max-timetallet for, hvor længe børnene må være i skole. Gennemføres den idé, så er der ingen forhindringer for at sende børnene i skole hele dagen. Vi mener, at børnene og familien selv skal have mulighed for at bestemme over børnenes fritid", siger Jann Sjursen.
KrF går ud af skoleforhandlinger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.