Lektor i pædagogik, psykologi og didaktik ved Professionshøjskolen UCN i Aalborg Randi Bach har indstillet Klara Therkildsen og Sofie Rømer Poulsen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
"Dette bachelorprojekt er indstillet, fordi Klara og Sofie med en kreativ projektopbygning og undersøgelsesdesign undersøger kreativitet i matematik. Centralt i undersøgelsesdesignet er en kreativ, dialogisk proces, der undersøger elevernes forståelse af kreativitet i matematik før og efter et undervisningsforløb med undersøgende matematik på en efterskole.
Dette bachelorprojekt både undersøger og fremstiller problemstillingen om kreativitet i matematik med et gennemgående kreativt udtryk og fremgangsmåde, som en rød tråd igennem hele projektet. På en nytænkende måde undersøges kreativitet i faget matematik på en efterskole, men med en tydelig forståelse af kreativitet som en læringsforståelse, der kan fremme undersøgende tilgang til læring, fællesskab, læringsglemsel, fordybelse og læring med hoved, hænder og hjerte i alle fag og i alle skolekontekster."
Klara og Sofie har i bachelorprojektet udforsket, hvordan arbejdet med kreative læreprocesser i undersøgende matematikundervisning på en efterskole kan fremme børnenes kompetencer til at arbejde mere eksperimenterende og problemløsende.
Projektet kan hentes her:
Kreativitet i matematikfaget - ved brug af den undersøgende metode
Kreativitet som en central del af matematikundervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.