Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Krav til arbejdstiden

DLFs oplæg til arbejdstid ligger langt fra KLs

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. september 2003, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Læreren ved bedst, om det er forældremøde, stileretning, et møde i lærerteamet eller en hyttetur, som eleverne i 6.a har mest brug for lige nu. Derfor skal DLFs kongres i næste uge tage stilling til, om lærerne er parate til at slippe timetælleriet og stille krav til en arbejdstidsaftale med en stor pulje timer til alle de opgaver, der knytter sig til undervisningen.

Folkeskolen nr. 39 2003

»Aftalen skal definere den samlede undervisningsopgave, og der skal være sammenhæng mellem tid til undervisning og øvrige opgaver, der har med undervisningen at gøre, herunder forberedelsesopgaven. Vi nævner selvfølgelig ikke et konkret timetal, for det er i høj grad det, der skal forhandles om«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Mere ansvar til lærerne er ikke overskriften på det oplæg, der kom fra KL i juni måned. Her lød budskabet derimod: Flere arbejdsdage på skolen. Kommunerne ønsker blandt andet, at lærerne skal være på skolen 37 timer om ugen, og at lærerne skal være på skolen 226 dage om året i stedet for de 209, som de er i år.

Selv om Anders Bondo og formanden for KL, Ejgil Rasmussen, gennem året har mødtes for at udveksle holdninger til folkeskolen, er der ikke mange steder, hvor de to oplæg til arbejdstidsforhandlingerne ligner hinanden.

Formand for Lederforeningen Jens Færk mener, at DLFs oplæg umiddelbart ser ud til at være i overensstemmelse med Lederforeningens ønsker. Han har dog svært ved at få øje på et tydeligt ledelsessyn i oplægget.

»Vi vil ikke give ansvaret fra os. Vi ser det som en proces, hvor man i forbindelse med årets planlægning finder ud af, hvad lærerne skal. Derefter kan det godt være, at vi i løbet af året bliver nødt til at gå ind og justere på det«, siger Jens Færk.

Han har før meldt ud, at lederne godt kunne tænke sig, at lærerne var mere tilgængelige på skolen.

»Men en 37-timers-arbejdsuge, som KL har lagt op til, det er at gå for vidt. Det kan være svært at planlægge møder, som det er i dag, derfor vil større tilstedeværelsespligt være en god idé«, siger Jens Færk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Krav til arbejdstiden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS