Kraftig stigning i tilgangen til ungdomsuddannelsen STU

Det viser en viser evaluering, der blev gennemført i foråret og nu indgår i undervisningsminister Bertel Haarders (V) skriftlige redegørelse til Folketingets uddannelsesudvalg om den særligt tilrettelagte uddannelse, STU, som blev indført 1. august 2007.

Kommunerne tilbyder uddannelsesforløb, der er rettet mod de unges interesser og forudsætninger, og som kan give de unge kompetencer til et så selvstændigt voksenliv som muligt. På nær Ærø, Fanø, Læsø og Solrød har alle landets kommuner elever, der er i gang. De fire kommuner er alle parate til at tilbyde uddannelsen, hvis unge inden for målgruppen henvender sig.

Stigningen er på 47 procent

Den 28. februar 2009 var 1.965 unge i gang med en ungdomsuddannelse mod 1.339 den 1. august 2008. Det vil sige, at der er sket en stigning på cirka 47 procent.

Ifølge de regionale udviklingsråd forventer kommunerne en fortsat stigning i dette skoleår. Elevantallet er dog stadig mindre, end det blev forventet, da loven blev forberedt. Dengang blev det skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 procent af en ungdomsårgang. Det svarer til en årlig tilgang på 1.364 unge og i alt 4.092 unge på alle tre årgange.

I alt har 2.216 unge været omfattet af loven pr. 28. februar 2009, hvoraf de 123 - seks procent - har fuldført, og 128 - også seks procent - har afbrudt uddannelsen.

Flere mænd end kvinder

Ud af de 1.965 unge, der var i gang pr. 28. februar, var 58 procent mænd mod 42 procent kvinder. 79 procent af de unge var mellem 18 og 24 år.

65 procent var elever med generelle indlæringsvanskeligheder som udviklingshæmmede og sent udviklede, og 19 procent tilhørte gruppen med udviklingsforstyrrelser som autismespektrum og ADHD. De resterende 16 procent var fordelt på flere forskellige grupper inden for målgruppen, herunder en gruppe på 9 procent, hvor der er tale om en kombination af forskellige funktionsnedsættelser.

Øget efterspørgsel efter tilbud med bolig

Ifølge redegørelserne fra de regionale udviklingsråd ser mange unge og deres pårørende STU som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Derfor er der øget efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium eller en lignende form for midlertidig bolig.

Mange uddannelsesplaner har beskæftigelse som mål

Formålet med STU er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til uddannelse og beskæftigelse.

En gennemgang af 100 uddannelsesplaner viser, at de 71 har beskæftigelse som et primært mål. 63 uddannelsesplaner har primære mål inden for emnet personlig udvikling.

Bolig i form af botræning og afklaring af muligheder for selvstændig bolig, fritidsaktiviteter, forbedring af basale skolekundskaber og ADL-fag (Almindelig Daglige Levevis) indgår som mål i omkring halvdelen af planerne.

Evalueringen viser dermed, at uddannelsesplanerne i høj grad følger de primære formål, der er beskrevet i loven.

Gode eksempler på uddannelsesplaner skal frem

I det kommende år vil Undervisningsministeriet samle og videreformidle gode eksempler på uddannelsesplaner, udarbejde en ministeriel vejledning og tage fat på en ny evalueringsrunde, hvor fokus blandt andet bliver på indholdet i uddannelsesplaner og forsørgelsesgrundlaget.