Kortlægning: Ordblinde elever halter bagefter på flere områder

Ordblinde elever halter efter andre børn og unge på en lang række områder. Det drejer sig både om trivsel, karakterer og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Ordblinde oplever både, at de i lavere grad kan klare det, de sætter sig for, og at de i mindre grad lykkes med at lære det i skolen, de gerne vil.

Det sammenfatter en ny rapport om ordblindes opvækst og uddannelse, som Kraka Economics har udarbejdet for Nota, det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, som vil bidrage til mere viden om ordblindhed. Analysen dykker ned i 13 til 25-årige ordblinde.

”Vi håber, at rapporten kan blive en form for baseline. Et datagrundlag eller en indsigt, aktører på ordblindeområdet kan tage afsæt i, når der skal foretages nye analyser og undersøgelser. Vi skal blive ved med at undre os, undersøge og udvikle, så vi kan skabe de bedste betingelser for alle med ordblindhed”, siger rådgiver Stine Kappel fra Notas afdeling for analyse og kommunikation.

Øget indsigt vil ikke alene komme ordblinde til gode. Det kan også bruges til at skabe bedre vilkår for undervisere og læsevejledere.

”I sidste ende også for Nota, så vi kan etablere de bedst mulige services for vores ordblinde medlemmer”, siger Stine Kappel.

Værst ser det ud for ordblinde med en diagnose

13 til 25-årige ordblinde ligner på mange generelle og sociale karakteristika deres jævnaldrende. De har for eksempel samme kønsfordeling og besøger næsten lige så ofte biblioteker for at låne børnebøger som andre. Men i gennemsnit opnår ordblinde en afgangseksamen, som er 1,5 karakterpoint lavere end andre unge kontrolleret for relevante baggrundskarakteristika.

Ordblinde ligger særligt lavt i retskrivning og læsning, men også lavere i både matematik og mundtlig dansk.

Ordblinde med en psykisk diagnose eller et handicap klarer sig generelt langt dårligere end andre ordblinde. Andelen med lav trivsel er for eksempel markant højere i 9. klasse.

Gruppen af ordblinde med andre udfordringer udgør cirka en femtedel af alle ordblinde.

”Rapporten viser, at mange af de børn og unge, som har flere udfordringer end ordblindhed, klarer sig væsentligt dårligere på næsten alle målte parametre. Deres karakterer og trivsel daler systematisk fra 0. til 9. klasse, og de er i overvejende risiko for at ende i restgruppen”, siger Stine Kappel.

Den såkaldte restgruppe af 25-årige, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Blandt unge, der er testet ordblinde med ordblindetesten, vurderes 12 procent at være i restgruppen som 25-årige, mens det i gennemsnit for alle 25-årige er otte procent. For unge med andre udfordringer end ordblindhed er andelen 15 procent.

Ordblinde fra resursestærke hjem klarer sig godt

Modsat klarer børn fra resursestærke hjem sig næsten lige så godt som deres jævnaldrende. Det gælder både, når man måler på karakterer og på trivsel, og de vurderes oftere uddannelsesparate.

”Det er komplekst og der er selvfølgelig mange faktorer, som spiller ind. Men noget tyder på, at hvis man får den rette støtte, så behøver ordblindheden ikke blive en hindring for, at man kommer godt igennem skole og uddannelse”, siger Stine Kappel.

Ordblinde fra resursestærke familier begynder også oftere på en ungdomsuddannelse, særligt de gymnasiale. Til gengæld begynder de sjældnere på en erhvervsuddannelse sammenlignet med andre ordblinde.

Forældre er lidt sjældnere i arbejde

Ordblinde kommer oftere fra familier med lidt lavere erhvervsindkomst end gennemsnittet, og forældrene har oftere en erhvervsfaglig uddannelse. Forældrene er lidt sjældnere i arbejde og arbejder lidt oftere på deltid sammenlignet med alle i aldersgruppen. Det er særligt drevet af mindre beskæftigelse hos mødrene.

Mødre og fædre bruger bibliotekerne i stort set samme omfang. For begge gælder, at de oftere besøger biblioteket for at låne børnebøger end voksenbøger, men de låner lidt sjældnere børnebøger sammenlignet med alle forældre.

Forskellen er langt mere markant, når man ser på, hvor ofte forældre til ordblinde børn låner voksenbøger. De har cirka halvt så mange besøg på bibliotekerne, hvor de låner voksenbøger, sammenlignet med alle forældre.

”Der kan være flere forklaringer på denne sammenhæng. For eksempel kan man forestille sig, at forældre til ordblinde børn har mindre tid til selv at læse bøger, fordi de måske skal bruge mere tid på at hjælpe deres børn. En anden forklaring kan være, at der grundet ordblindheds arvelighed er en større andel af ordblinde blandt forældrene til de ordblinde børn”, forklarer rapporten.

Ikke-ordblinde søskende bliver påvirket

I og med at ordblindhed kan være arveligt, er en del søskende til de 13 til 15-årige også ordblinde. Når man ser på alle søskende til undersøgelsens hovedpopulation, er 11 procent ordblinde, men det stiger til 25 procent, når de har en ordblind bror eller søster.

Samtidig er der indikationer på, at søskende til ordblinde, som ikke selv er ordblinde, klarer sig lidt dårligere i folkeskolen end søskende til ikke-ordblinde.

”Det kan indikere, at der er en mindre spill-over sammenhæng mellem trivslen i skolen og at have en ordblind søskende. Sammenhængen kan dog også skyldes mange andre faktorer, som vi ikke har mulighed for at tage højde for. For eksempel kan der være tale om ordblindhed, som endnu ikke er opdaget hos personen, eller der kan være et generelt lavere trivselsniveau i familier, som i højere grad har ordblinde børn”, lyder det i rapporten.

Alligevel overrasker det Stine Kappel, at søskende bliver påvirket.

”Erfarne læsevejledere kender sikkert problematikken, men det overrasker mig, at sammenhængen er så tydelig. Vi kan overveje mulige forklaringer, men vi ved ikke, hvad der er på spil. Det et felt, hvor der er behov for yderlige undersøgelser”, siger rådgiveren fra Nota.

Ordblinde vælger en erhvervsuddannelse

Ikke-ordblinde søskende begynder ofte på en erhvervsuddannelse. Det kan skyldes, at ordblinde oftere kommer fra familier med en erhvervsuddannelse, og at man følger i sine forældres fodspor.

”Samtidig kan det indikere, at der kan være uopdagede læse- og skrivevanskeligheder, som dog ikke er udtalte nok til at blive fundet ved ordblindetesten, men som kan spille ind på beslutningen om at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse”, forklarer rapporten.

Ordblinde begynder også oftere på en erhvervsuddannelse sammenlignet med andre unge, men de er i gennemsnit lidt ældre, når de begynder. Det kan skyldes, at der kan være en større andel af de ordblinde, som får udsat skolestart.

En markant mindre andel begynder på en videregående uddannelse, og særligt på lange videregående uddannelser er der langt mellem ordblinde studerende.

Eleverne har ikke mere fravær end andre

Ordblinde har ikke mere fravær i folkeskolen end andre elever. For gruppen af ordblinde med andre udfordringer ligger det gennemsnitlige ulovlige fravær kun en lille smule højere, mens det samlede fravær – både lovligt og ulovligt – ligger knap tre procentpoint højere end for andre. Her kan der også være tale om fravær, som hænger sammen med andre udfordringer end ordblindhed.

En lidt større andel af de ordblinde har været sigtet som mindreårige sammenlignet med alle i aldersgruppen, nemlig 2,8 procent af de ordblindetestede mod 2,1 procent i den samlede gruppe. For gruppen af ordblinde med andre udfordringer er andelen markant højere og ligger på 4,5 procent.

Ordblinde har også lidt oftere stress eller angst sammenlignet med andre unge. For gruppen af de udfordrede unge er det næsten hver femte.