Redaktionen har budt en ny studentermedhjælper velkommen. Selma Hejbøl Grundahl læser journalistik på tredje semester på Syddansk Universitet, hvor hun prøver kræfter med lyd-, video- og skriftlig produktion. Hos Folkeskolen vil Selma Hejbøl Grundahl hjælpe med at få artikler fra bladet på folkeskolen.dk og på Instagram, ligesom hun vil assistere lærerprofession.dk i kåringen af årets bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen.
Selma Hejbøl Grundahl har tidligere arbejdet for branchemediet Dagens Medicin og dagbladet Information. Og så har hun også haft et sabbatår som lærervikar i en folkeskole.
”Jobbet lærte mig at lære fra mig, udvise ekstra tålmodighed og at samarbejde. Kompetencer, jeg bruger hver dag med medstuderende og kollegaer”, fortæller hun.
Korte meddelelser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.