Konsulent i KL: Skolerne skal spare op til vedligehold af it-infrastruktur

Ifølge undervisningsministeren er it-infrastrukturen på skolerne en af hovedudfordringerne, når det handler om, at lærere og elever skal få noget ud af undervisningen med it. Men på et samråd i børne- og undervisningsudvalget i sidste uge kunne hun fortælle, at KL har oplyst, at alle skoler forventes at have tilstrækkelig dækning med trådløse netværk i august 2014, samt at 95 procent af skolerne forventes at have tilstrækkelig bredbåndsforbindelse på samme tidspunkt.

Konsulent i KL Michael Hald kan bekræfte, at KL forventer, at kommunerne når at sikre alle skoler en ordentlig trådløs netværksforbindelse frem mod august næste år. Han skyder på, at der er brugt 1 milliard kroner på udbygning af den digitale infrastruktur på skolerne. "Det er til trådløse net, servere osv., men ikke til slutudstyr så som pc'er og tablets", fortæller Michael Hald.

Teknologisk forældet efter 5-7 år

Men en ting er at få etableret et stabilt, trådløst netværk eller en god bredbåndsforbindelse. Det skal også holdes ved lige.

"Som alt andet it-udstyr skal det vedligeholdes, opdateres og udskiftes med mellemrum. Nogle gange er udstyret slidt op, andre gang er det bare teknologisk forældet. Pc'er og servere holder tre-fire år. Pc i skoler lever et hårdt liv og holder måske tre år, servere måske fire år. Netværksudstyr holder længere, da ingen piller ved det. Men det bliver teknologisk forældet efter måske 5-7 år", vurderer Michael Hald.

Han mener derfor, at det er rimeligt at byde på en afskrivning på 20-25 procent.

"Det vil sige, at skolerne skal afskrive eller opspare noget, der ligner 200-250 millioner kroner årligt til vedligehold af it-infrastrukturen. Med mindre man satser på en anlægsbevilling, når udstyret skal udskiftes næste gang. Hertil kommer så slutbrugerudstyr til eleverne i det omfang, de ikke medbringer eget udstyr i skolen."

Skoleledere gør sig klar til trådløs virkelighed

Prisen pr. elev

Michael Hald påpeger, at omkostningerne til it-infrastrukturen vil variere fra kommune til kommune og fra skole til skole.

"Nogle skoler er dyre at lave trådløse net på grund af geografi, bygningsmaterialer og afstande, mens andre er billigere. Det betyder også, at prisen per elev bliver forskellig mellem forskellige skoler. Men hvad prisen er pr. elev, eller hvor meget det svinger mellem forskellige skoler, kommuner og de valgte løsninger, ved vi ikke. Men det håber vi at finde ud af i løbet af vinteren", siger Michael Hald. Han referer til en undersøgelse, som KL vil invitere kommunerne til at deltage i fra næste uge. Undersøgelsen skal blandt andet give svar på, hvilke løsninger, der er valgt rundt om på skolerne og hvad et trådløst netværk kan siges at koste pr. elev.

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2012, at KL er ansvarlig for at finansiere og implementere it-infrastrukturen. Men undervisningsministeriet følger op på aftalen, blandt andet gennem en supplerende undersøgelse i efteråret 2013