Konstruktivisme er ikke en entydig størrelse. Bogens titel henviser til de mange forskellige rødder og senere forgreninger, der findes inden for konstruktivismen. Herunder findes også nogle, som normalt ikke betragtes som "rene" konstruktivister. Bogen præsenterer en blanding af klassiske og senere konstruktivistiske tekster. Foruden bredden af "rødder og grene" er bogens styrke, at den indeholder en perlerække af oversatte originale tekster af eksempelvis Dewey, Bruner, Piaget, Vygotsky og Luhmann. Alle med fokus på grundspørgsmål til pædagogikken som videnskab og konstruktivistisk anlagt undervisning. Bogen afsluttes med tre artikler, som trækker bredt på både "rødder" og "grene", når de giver generelle analyser og konkrete bud på undervisning og læring med fokus på den nødvendige lærers nødvendige dialogiske kompetencer. For som det siges: "Eleverne er jo - om nogen - tæt på deres egne læreprocesser". Bogen kan varmt anbefales som en indføring til konstruktivismens bredde, præsenteret af "rødderne" selv.
Anmeldelse
Konstruktivistiske rødder og grene
- en antologi
Konstruktivistiske rødder og grene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.