Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Konservative vil styrke folkeskolen

Det Konservative Folkeparti offentliggør i dag et nyt udspil, der skal styrke folkeskolen. Udspillet indebærer blandt andet mere efteruddannelse til lærerne samt mulighed for, at pensionerede lærere kan fungere som undervisningsassistenter.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
25. maj 2009, kl. 11:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerne er i centrum i de konservatives nye folkeskoleudspil. Blandt andet skal lærerne tilbydes mere efteruddannelse.

Udspillet 'Styrkelse af lærergerningen'

"Læreren spiller en central rolle, når vi taler om faglighed i folkeskolen. Faktisk er læreren, ifølge OECD, den enkeltfaktor i folkeskolen, der har størst betydning for elevernes faglige færdigheder. Derfor er der behov for, at vi hele tiden følger med udviklingen og tilbyder lærerne de bedst mulige redskaber til undervisning", siger de konservatives formand Lene Espersen.

"Vi har allerede styrket læreruddannelsen. Men når det langt fra er alle danske folkeskoleelever, der klarer sig fagligt godt, og når mange lærere ikke føler sig klædt på til at undervise, er der behov for at vende blikket mod mere efteruddannelse samt linjefagsdækningen".

Pensionerede lærere skal assistere

Under overskriften 'Styrkelse af lærergerningen' åbner Lene Espersen også for, at lærere med en anden eller længere uddannelse end en seminarieuddannelse skal kunne undervise i folkeskolen. Samtidig skal pensionerede lærere kunne forlænge arbejdslivet ved at fungere som undervisningsassistenter.

"Det Konservative Folkeparti ønsker ikke en revolution på skoleområdet, men vi skal være åbne over for nye pædagogiske tiltag, undervisningsprincipper, der styrker det faglige indhold, og som modner eleverne til livet både i det videregående uddannelsesforløb og som samfundsborgere," siger Lene Espersen.

De konservatives folkeskoleudspil åbner endelig for, at skolelederne uddannes til ledere, og at lærere skal kunne undervise på flere forskellige skoler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konservative vil styrke folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS