Konkurrence­betingelser

Konkurrencer afholdes af Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 1208 København, Danmark. Ved konkurrencer på Facebook eller Instagram gøres opmærksom på, at disse hverken er administreret, sponsoreret eller associeret med disse platforme – medmindre andet tydeligt er angivet.

Ved deltagelse i en konkurrence accepterer du følgende vilkår og betingelser. Overtrædelse af disse vilkår medfører, at du ikke er berettiget til at modtage en præmie.

Deltagelse

Deltagelse sker ved tilmelding til ét eller flere af Folkeskolens nyhedsbreve, såfremt deltagelse i konkurrencen forudsætter tilmelding til nyhedsbreve. Det er tilladt at deltage, selvom du i forvejen er tilmeldt nyhedsbrevet.

Konkurrencer er åbne for alle personer over 18 år med bopæl i Danmark.

Medmindre andet er angivet i det enkelte konkurrenceopslag, slutter konkurrencen 7 dage efter dens begyndelse. Alle tilmeldinger skal være modtaget inden dette tidspunkt for at være gyldige.

Medarbejdere hos Fagbladet Folkeskolen ApS og deres nærmeste familiemedlemmer er udelukket fra at modtage præmier i forbindelse med konkurrencer.

Udtrækning af vindere

Efter konkurrencens afslutning udtrækker Folkeskolens kommercielle afdeling en eller flere vindere, ved tilfældig lodtrækning, blandt alle gyldige deltagere – afhængig af antallet af præmier.

Såfremt deltagelse i konkurrencen forudsætter tilmelding til et eller flere nyhedsbreve, vil retten til at deltage i lodtrækningen bortfalde, hvis nyhedsbrevet afmeldes inden konkurrencens afslutning.

Vinderne kontaktes direkte via den e-mailadresse, der blev brugt ved tilmelding, medmindre anden kontaktform er oplyst i konkurrencebeskrivelsen. Hvis en vinder ikke svarer inden 7 dage, efter første kontakt fra Folkeskolens kommercielle afdeling, forbeholder Folkeskolen sig retten til at trække en ny vinder.

Præmier

Præmiernes type og antal fremgår af det enkelte konkurrenceopslag. Medmindre andet er angivet, kan præmier ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Gavekort sendes via e-mail, medmindre andet er oplyst i konkurrencebeskrivelsen. Øvrige fysiske præmier kræver en dansk leveringsadresse. Modtageren er selv ansvarlig for afhentning og evt. videre levering af præmien.

Nogle gavekort har en udløbsdato. Oplysninger om dette vil fremgå af det enkelte gavekort.

Oplysningspligt

Læs om oplysningspligt ved deltagelse i konkurrencer her.

Ændringer

Folkeskolen forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser uden forudgående varsel.

13. august 2025, Fagbladet Folkeskolen ApS