DLF’s ekstraordinære kongres gav stor opbakning til hovedstyrelsens skoleoplæg og opfordrede til samarbejde om den kommende folkeskolereform.
»Det er helt uden fortilfælde, at en regering fremlægger en ambitiøs politisk reform, og så viser det sig, at den vigtigste finansieringskilde skal findes i de ansattes overenskomst«, sagde DLF-formand Anders Bondo, da han åbnede den ekstraordinære kongres.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.
Start debatten
»Sammen gør vi en god skole bedre«. Sådan lyder overskriften på Danmarks Lærerforenings skoleoplæg, som blev fremlagt først i januar på DLF's ekstraordinære kongres i Bella Center i København.
»Lærere, ledere og børnehaveklasseledere er parate til at gøre deres, for at en ny folkeskolereform bliver til virkelighed«, skriver formand for DLF Anders Bondo Christensen i forordet til DLF's 40-siders pjece, som blev præsenteret på kongressen, som var delvist lukket for offentligheden.
»Vi kommer ikke med færdige løsninger, men vi håber, at oplægget kan bidrage til en konstruktiv debat om reformen«, lyder det blandt andet fra lærernes formand.
Oplægget kommer som en reaktion på regeringens forslag til en ny folkeskolereform. Regeringen har tre strategiske mål for folkeskolens udvikling:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
DLF er enig i regeringens tre mål for folkeskolens udvikling. I oplægget understreger Lærerforeningen, at en reform skal bygge på den viden, som findes i forskning og praksis.
Derfor foreslår DLF, at alle politiske forslag fremover skal udsættes for en lakmusprøve: Hvad er det forskningsmæssige belæg for, at forslaget vil fremme regeringens tre strategiske mål for folkeskolen?
Christine Antorini er umiddelbart positivt stemt over for lærernes oplæg.
»Det er positivt, at de bakker mig op angående målene og anerkender, at det er vigtigt at arbejde med en sammenhængende skoledag«, har Christine Antorini sagt til Ritzau.
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:
Kongresopbakning til DLF’s skoleudspil
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.
Kongresopbakning til DLF’s skoleudspil
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.