Kongres-krav: En fagforening må ikke lægge låg på debatten

Han erkender, at løbet er kørt, og Danmarks Lærerforenings medlemmer blev stemt ned ved urafstemningen om overenskomsten og må leve med den de næste tre år. Men det skal ikke være grund til, at man ikke ser tilbage på forløbet, mener han:

Hvis vi skal tro på den demokratiske proces i den her forening, er vi nødt til som kongresdelegerede at reagere, når vi ikke mener, at vores forhandlingsdelegation har fulgt den politik, som kongressen har udstukket", siger Gordon Ørskov, som nu har fået underskrifter fra den tredjedel af de kongresdelegerede, som skal til for at kræve kongressen indkaldt ekstraordinært.

"Jeg vil gerne understrege, at jeg mener, det er vigtigt, at vi skal kunne tage sådan nogle diskussioner, uden at der skraks bliver råbt 'ulven kommer'", siger han med henvisning til dem, der internt og eksternt har udlagt kravet om ekstraordinær kongres som et forsøg på at vælte formand Anni Herfort.

"Vi er nødt til at lære af det, der er sket, så det ikke sker igen", siger han med henvisning til de tre dagsordenpunkter, som de delegerede kræver kongres om. Det handler om en kompensation til de lærere, der mistede pensionsopsparing ved overgangen til kommunal ansættelse i 1993, hvor der i forligsteksten står, at det beløb, som nu falder, er "til fuld og endelig afregning", og det handler om arbejdstidsforhandlingerne, hvor Gordon Ørskov mener, at forhandlerne har spillet lærerne et våben af hænde ved at acceptere, at den nuværende arbejdstidsaftale kan løbe videre til 2005, hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingerne i 2004. På kongressen blev der talt om, at arbejdstidsaftalen skule have lov at udløbe, så kommunerne i stedet måtte forsøge at lægge skemaer efter almidnelig 37 timers arbejdsuge for lærerne. Det sidste punkt handler om at bearbejde hele samarbejdet med de øvrige organisationer i forhandlingsfællesskabet KTO.