Kongres: Kommunerne lever ikke op til deres forpligtelse

Jens Brejnrod, der er kongresdelegeret fra Århus, hvor han arbejder med undervisning af voksne med psykiske problemer, fremlagde et forslag til resolution i protest imod, at voksenspecialundervisningen siden reformen i 2007 har skullet klare sig på markedsvilkår, at kommunerne ikek lever op til deres forpligtelser efter overtagelsen af ansvaret for området.

Han fortalte fra kongressens talerstol om konsekvenserne af BUM-modellen, hvor bestiller, udfører og modtager holdes adskilt fra hinanden, og pengene dermed skilles fra fagligheden:

"Selvfølgelig vil man nok hævde, at der er faglighed til stede i bestiller-enheden, men det er ikke undervisningsfaglighed, og derfor kan man ikke sælge undervisning til dem. I stedet sælger vi 'ydelser'".

Tale dyrere end høre

"Meningen med kommunalreformen var at få markedet til at regulere, og derfor kommer vi nu til at løbe efter pengene", sagde han og fremviste et ydelseskatalog fra Talehøreinstituttet i Århus.

"Heri kan man se, at taleydelser er 40 procent dyrere end høreydelser, selvom det er de samme medarbejdere, der leverer ydelsen eller undervisningen. Det er, fordi man af konkurrencehensyn har sat prisen på høreydelserne så lavt, at man ikke kan betale lærernes løn. Det er der ikke mulighed for at lave om på, så nu må man køre med underskud og så tjene pengene andre steder - selvfølgelig med en sidegevinst, der hedder forringet arbejdsmiljø, stress mv."

Han fortalte, hvordan man må tilbyde tosprogede med massive udtaleproblemer et undervisningsforløb på otte timer, selvom den faglige anbefaling ligger på 40-60 timer, og han fortalte, om en voksenspecialunderviser, der havde holdt et powerpointforedrag på et kursus. Kursisterne bad hende sende slides'ne efterfølgende, men da hun kom hjem til sin arbejdsplads, fik hun at vide, at hun ikke måtte sende dem uden at sende en regning med for ydelsen.

"Det er gennemgående, at en ydelse aldrig må koste mere, end en socialrådgiver selv må bevilge uden at skulle spørge sin overordnede om lov".

Leif Sort opfordrede til lokal indsats

Leif Sort, hovedstyrelsen, glædede sig over, at

Anders Bondo i sin formandsberetning talte meget om problemerne i voksenspecialundervisningen og opfordrede KL til et samarbejde om at planlægge en konference om specialundervisningen efter reformen:

"KL-formand Erik Fabrin takkede ja, men han nævnte ikke med et ord andet end folkeskolen. Så det kan være godt og tiltrængt med en konference, men det er vigtigt, vi ikke tror, vi kan løse de her problemer ved et centralt samarbejde alene", sagde han og opfordrede de kongresdelegerede til at tage fat lokalt i kommunerne, hvor ansvaret for specialundervisning for børn, unge og voksne nu ligger, søge alliancepartnere hos ældre- og handicaporganisationer og sætte fokus på borgernes retskrav på at få den nødvendige undervisning, når de rammes af sygdom eller handicap.

Jens Skovmand, fortalte om massive nedskæringer også på Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU, for eksempel Egedammen i Hillerød, hvor han kommer fra. Han advarede om de faglige konsekvenser af et arbejsmiljø, hvor man hele tiden er i fare for at miste sit arbejde.

"Dygtige specialundervisere får man ikke ved daglejervirksomhed. Nogle områder er så specialiserede, at den eneste uddannelse til dem er erfaring, sparring, sidemandsoplæring og seminarer".

2. oktober: Jens Brejnrods resolutionsforslag blev indarbejdet i en samlet kongresresolution om specialundervisningen for børn og voksne efter kommunalreformen:

Kvaliteten i specialundervisningen skal sikres

Børn, unge og voksne med særlige behov har et retskrav på specialundervis-ning. Danmarks Lærerforening finder det uacceptabelt, at kommunerne ikke kan løfte deres ansvar for dette. Vi forlanger, at såvel regering som kommuner påtager sig deres ansvar for at sikre, at alle får det fagligt begrundede undervis-ningstilbud, de har behov for.

Undersøgelser viser, at der er sket kvalitetsforringelse af specialundervisningen bl.a. som følge af strukturreformen:

Kommunerne råder ikke over tilstrækkelige specialundervisningstilbud, og ventetiden til specialundervisningen er blevet længere. Det er økono-miske betragtninger og ikke børns og voksnes behov, der er styrende for, hvilke tilbud der gives. Dette er i klar modstrid med lovgivningen.

Strukturreformen har endvidere medført, at elever hjemtages fra andre kommuners og regioners specialtilbud. Det har som konsekvens, at de faglige miljøer, der er opbygget blandt lærerne i de specialiserede tilbud forsvinder.

Rammestyringen af folkeskoleområdet har som konsekvens, at det er den en-kelte skoles opgave at tilpasse elevernes specialundervisningsbehov til den ud-meldte økonomiske ramme. De utilstrækkelige resurser tilsidesætter således både elevernes retskrav til specialundervisning og sætter normalundervisningen under pres.

For voksenspecialundervisningen har markedsgørelsen endvidere medført øget bureaukrati, og at faglig udveksling på tværs af institutionerne er blevet sværere. Det gør det vanskeligt at opretholde og udvikle kvaliteten af tilbuddene. Fokus flyttes fra det, der er behov for til det, der kan sælges.

Det er dokumenteret, at specialundervisning har afgørende, positiv effekt på den faglige, sociale og personlige udvikling. God specialundervisning er en forudsætning for, at alle kan komme videre i uddannelsessystemet og på ar-bejdsmarkedet.

Forringelsen af kvaliteten af specialundervisningen vil få alvorlige konsekven-ser, ikke blot for børn, unge og voksne med særlige behov, men for samfundet som helhed.

Vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet til møde i Ålborg i dagene 30. september - 2. oktober 2009.