Alfred Jerry skrev "Kong Ubu" i slutningen af 1800-tallet som en hævn over sin fysiklærer. Kong Ubu er et helt igennem forfærdeligt menneske og dog ikke så langt fra menneskets natur som så. Det er netop Ubus grundlæggende egoistiske egenskaber og den manglende forståelse for andre mennesker, der gør denne historie interessant i dagens Danmark. Den taler til vores indre svinehund. "Pislorth" er forestillingens første ord. Så er stilen ligesom lagt.
Ubu er en primitiv skabning. Han æder, drikker og skider med velbehag. Han bor i det fiktive land Olen, hvor der tales olsk, og hvor Olens konge reagerer. Det varer ikke længe, før Ubu, ansporet af sin kone, raner tronen. Med begær efter mere magt begynder Kong Ubu et brutalt og hensynsløst regime. Han plyndrer, hærger og halshugger alt i nærheden. Det må gå galt, og det gør det også.
Vi skal meget Pislorth igennem i denne forestilling - heldigvis er det Pislorth af fineste fækalie-karat. Denne forestilling er så absurd og vanvittig sjovt vedkommende, at man overgiver sig til det underfundige univers, som ensemblet med enkle virkemidler har bygget op i og omkring historien. Hver af stykkets fem akter præsenteres, og det gør handlingen overskuelig og tilnærmelsesvis logisk/pædagogisk for børn og voksne.
Skuespillere og musikere gør et mesterligt stykke arbejde. Timing og den komiske forståelse er præcis og skarp, og undertegnede må fuld af beundring tage hatten af.
Jeg kan på det kraftigste anbefale "Kong Ubu" for børn fra otte år og voksne. Denne forestilling fortjener at blive en succes.
Kong Ubu
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.