Kong Skrap og den skrækkelige ovn

Det er blevet sagt om Peter Mouritzen, at han er en ond forfatter, der skriver godt. Og sikkert og vist er det, at han har ord for det grusomme, det gyselige og det groteske.

Derfor er det ikke så lidt af et scoop at formå ham til at gendigte gammeltestamentelige beretninger i billedbogsserien »BibelStærk«.

Jonas har fået sin bekomst i »Jammergøjen og den ynkelige hval« og Samson sin i »Kraftkarlen og den dejlige dame«.

Nu er turen så kommet til Kong Nebukadneser, som af Mouritzen får tilnavnet Kong Skrap. Og skrap det er han, ja, han er så grum, at forfatteren kan folde sig ud i en fint kontrolleret svælgen i kongens stenhjertede og gulddyrkende ondskab. Folk, der ikke ville dyrke Nebukadnesers guldgud, blev kastet i en ovn, der brændte alt op, undtaget dog de babyloniske brandmænd, som kunne udstå ilden.

Tre fremmede får hver en guldmønt i munden og bliver kastet i ovnen fyret op til syv gange normalen, fordi de virkede for modige i troen på, at deres gud ville beskytte dem.

Da Nebukadneser kigger ind, ser han en fjerde, som beskytter dem med sine vinger. Han beordrer dem ud og forlanger at få deres hemmelighed. Spyt ud! befaler han. Og det gør de ved at spytte de smeltede guldmønter ud i stråler.

Nebukadneser gør dem til sine overvismænd og forvandles fra kongen med et hjerte af sten til kongen med et hjerte af guld.

Lasse B. Weinreichs illustrationer går godt i spænd med tonen i teksten. De er gjort i grovkornede tuschtegninger og farvelagt med stenens, jordens, ildens og guldets farver.

Det er gammeltestamenteligt gys, når det er bedst for indskolingsbørn med åbne øjne og ører.