Konfliktløsninger

Børns trivsel i folkeskolen

Af Annelise Fritz og Finn Yhde

135 sider, 199 kroner

Kroghs Forlag

Annelise Fritz og Finn Yhde har i fællesskab begået en bog og forsynet den med titlen 'Gode viljer - nye veje'. Men forfatterne har åbenbart ment, at den også handler om noget andet, så de har for en sikkerheds skyld forsynet bogen med undertitlen 'Børns trivsel i folkeskolen'. Der ligger tydeligvis megen energi, ydre selvsikkerhed og en god portion entusiasme bag tilblivelsen af denne bog, ellers havde den næppe set dagens lys - men desværre er det samtidig det mest fordelagtige, jeg - med opbydelsen af min bedste vilje - kan sige om præstationen.

Kort fortalt føres vi igennem et forskningsprojekt, hvori vi belæres om, hvordan man i løbet af to-tre måneder bærer sig ad med at forvandle en temmelig rædselsfuld 3.-klasse fuld af ballademagere og konflikter til at blive et velfungerende og konfliktfrit kollektiv. Det gør man ved at være positiv som lærer og være villig til at modtage hjælp fra nogle pædagoger, der kan noget, som lærere ikke kan. I dette tilfælde var det Annelise og Finn, der kunne noget.

Annelise og Finn er stærkt inspireret af 'Milano-skolens systemiske metode', men de gør opmærksom på, at de naturligvis også har andre strenge at spille på.

På side 81 konkluderer de og skriver blandt andet: '. . . Alene er lærerne slet ikke i stand til at afhjælpe på så store trivselsproblemer, som vi her har haft med at gøre . . .'. Det har endvidere været Annelise og Finn til stor hjælp, at de for deres eget vedkommende havde en så 'indstillingsfilosofisk' holdning til samarbejdet. De skriver videre: '. . . Ud fra devisen: vi ønsker blot at hjælpe, blev vi i stand til at tilpasse os, gå på kompromis, være selvstændige og ukrænkelige. Vores faglige niche blev dermed selve interaktionsprocessen.'.

På side 82 fældes dommen over bogen. Den lyder i Annelise og Finns egen karakteristiske sprogdragt: 'En anden mangel er vores teoretiske indfaldsvinkel som hypotesedannelser, de positive omformuleringer og deres postulerende anvendelse. Her mangler en samskrevet, konkretiseret procesbeskrivelse. En sådan ville have været styrket ved, at indholdssiden via procesbeskrivelsen blev sat i relation til arbejdsplanen, stregsystemet, fælleskontrakten og de grønne kort. Resultatmæssigt læner beskrivelsen sig for tæt op ad en distanceret og postulerende beskrivelse. Vi får ikke nok fat i indholdssiden.'.

Jeg tror nok, at jeg er helt enig.

Ulla Brun Fog