Konfirmanderne

Man må godt sige »yes«, men ikke »nej« eller »øh«, når præsten spørger, om man vil konfirmeres i den kristne tro. Der har været konfirmation i Danmark siden 1736, hvor konfirmanden skulle aflægge en kundskabsprøve i centrale emner inden for folkekirkens bekendelse, som gav de borgerlige rettigheder, der var nødvendige for at kunne træde ind i de voksnes rækker.

»Konfirmanderne« er en dokumentarvideo fra 2002, hvor man følger tre unge til konfirmationsforberedelse i Asminderød hos sognepræst Lars Tjalve. Lærervejledningen er helt ny og skal derfor omtales her. Det er efterhånden blevet alment kendt, at Det Danske Filminstitut dels producerer nogle gode undervisningsvideoer, dels følger dem op med nogle gode lærervejledninger, som kan hentes gratis på instituttets hjemmeside. Begge dele er af særdeles god kvalitet.

Materialets video er tænkt til lærerens forberedelse, og vi kommer rundt om både det rent kompositoriske og den filmiske fortælleform, som er en væsentlig del af danskundervisningen, det religionsfaglige i, hvad et ritual egentlig er for noget, at alle samfund og religioner har hver deres overgangsritualer, også selv om man vælger sig en sekulær non-firmation, som den ene af videoens tre hovedpersoner gør. Der lægges op til at sammenligne med andre kendte overgangsritualer ved fødsel og begravelser. Af andet religionsfagligt stof er der gode muligheder for at arbejde med begreberne næstekærlighed, ærlighed og samvittighed. Og endelig er der hele det store tema omkring det at være ung og at skulle finde sig selv, sin identitet, hvor der lægges op til at se på personkarakterer, sociale roller, venskaber, værdier, fester, alkoholvaner og udseende, forholdet til og oprøret imod forældrene. Desuden de unges forskellige og meget personlige overvejelser omkring valget konfirmation eller ikke konfirmation.

Det er interessant med den moderne ungdom, at de er så gode til at argumentere for deres følelser, i forhold til hvad der virkelig betyder noget for dem, og til at træffe selvstændige valg. Så jeg kan kun anbefale, at man som klasselærer vælger at bruge noget tid på både videoen og lærermaterialets arbejdsspørgsmål, for vore unge har virkelig noget at sige, hvis vi giver dem muligheden for at for-tælle, og hvis vi virkelig giver os tid til at lytte til dem.