Kompetencer i dansk

Kompetencer i dansk. Jeg hører straks alarmklokkerne. Er der nu igen tale om nogle smarte kompetencepiger og -drenge, som skal ødelægge danskfagets oplevelses- og dannelsesside?

Nej, tværtimod. Denne samling af artikler, skrevet af studerende, forskere og undervisere, som gerne vil inspirere lærerstuderende og dansklærere til at se på faget fra en ny synsvinkel, tager ikke udgangspunkt i den danskfaglige tradition, men i OECD-forskergruppen Descos' beskrivelse af, hvilke nødvendige kompetencer studerende og elever har brug for i fremtiden. Som kompetencebegrebet er defineret i denne bog, er det ikke i modsætning til dannelsesbegrebet i dansk, men inkluderet i en bredere sammenhæng.

Kompetence er at vide, hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringer i en given situation, såvel kropsligt som kognitivt og følelsesmæssigt - og at ville håndtere disse udfordringer (det vil sige at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). Måske ikke den mest præcise definition i denne verden, men tendensen er klar.

Forfatterne støtter sig blandt andet til Sennett, Giddens, Klafi og Karsten Schnacks understregning af vigtigheden af handlekompetence. Bogens hovedspørgsmål er: Hvilke kompetencer skal man udvikle i det senmoderne samfund, og hvilke af disse kan danskfaget bidrage til?

Kernegenrerne i bogen er fiktive/poetiske tekster, offentlige tekster, semioffentlige tekster og interaktive og private tekster. De nævnte kerneområder behandles i hvert sit kapitel. De moderne elektroniske mediers tekster og genrer skal efter forfatternes mening fylde meget. Det gælder for eksempel spil og tekster i forskellige netværksfora.

Bogens kompetencehjul kan anvendes til at gennemtænke undervisningen og omfatter blandt andet tre kompetencefelter, som er centrale i forbindelse med dansk: sociale kompetencer, fortolkningskompetencer og kommunikative kompetencer, herunder også interkulturel kompetence.

Tekstanalyse og arbejde med produktion, formidling, modtagelse og virkning af tekster er også danskfagets særlige område. Holdninger, følelser, empati og etik indgår naturligt i de nævnte områder.

Svagheden ved bogen er, at begrebsapparatet undertiden er for bredt og upræcist, og nogle af emnerne hører nærmere ind under almendidaktik end fagdidaktik. De fleste eksempler ligger på et niveau, hvor kun eleverne i 8.-10. klasse kan være med, og kompetenceapparaturet, som forfatterne kunne tænke sig, at lærerne og til dels eleverne skulle anvende, er undertiden for abstrakt og omfattende. 

Men generelt kan bogen kraftigt anbefales til alle, der interesserer sig for danskfaget. Dens modeller kan inspirere til en diskussion af fagets rolle i dag. Den kan give anledning til at se kritisk på den pragmatiske og politisk styrede forsigtighed og kedsommelighed i Fælles Mål II.