Kompetencecenter mangler kunder i butikken

I 2007 var den regionale institution sikret indtægter gennem en kommunal abonnementsordning, men op til 2008 ønskede kommunerne i Region Hovedstaden at betale for deres reelle brug af den højt specialiserede undervisning og vejledning til voksne og børn med kommunikationsvanskeligheder via takster for de enkelte ydelser.

Overgangen til takstfinansiering har vist sig at have flere følgevirkninger, som gør, at centret har svært ved at få sin økonomi til at hænge sammen.

"Vi kan holde vores udgiftsbudget, fordi vi har foretaget nogle temmelig radikale reduktioner, som giver os en samlet millionbesparelse. Men vi har slet ikke fået det antal borgere på voksenområdet, der blev lagt til grund, da vores takster blev beregnet. Derfor mangler vi indtægter", siger forstander Gert Rosing, der i øjeblikket analyserer, hvor galt det står til på indtægtssiden.

Et problem at kommunerne nu skal visitere på voksenområdet

Indtil nytår kunne borgerne henvende sig til kompetencecentret, blive udredt og gå hjem med et tilbud om undervisning efter lov om kompenserende specialundervisning for voksne. Nu ligger ansvaret for visiteringen til undervisningen i kommunerne, og det volder problemer.

"Nu skal vi bede kommunerne om betalingstilsagn, hvis ydelsen overstiger 7.500 kroner. At kommunerne skal visitere betyder også, at de ved alle længere forløb skal tage stilling til, hvor de vil købe ydelsen. Det er imidlertid ikke mit indtryk, at det er vores priser, der får dem til at holde sig tilbage. Jeg hører heller ingen meldinger om, at de selv vil stå for undervisningen. Den største hurdle er at få implementeret de aftalte procedurer og betalingen i 29 kommuner", siger Gert Rosing.

Kommunerne er med andre ord ikke selv klar til den takstfinansiering, de selv har bedt om, og det kan være meget forskelligt, hvor visiteringen er placeret i den enkelte kommune, alt efter om der er tale om hjerneskader, høreproblemer eller tale- og stemmelidelser.

Brugerne bliver taberne

Det belaster transaktionsomkostningerne hos både kommuner og THI Kompetencecenter.

"Vi bliver bombarderet med spørgsmål fra sagsbehandlere, som ikke ved noget om specialundervisning for voksne eller loven på området. Det har hidtil været en entydig amtslig opgave, og kommunerne har ikke haft mulighed for at opbygge faglig viden på området. Der findes heller ikke nogen opdateret ministeriel vejledning på området", siger Gert Rosing og tilføjer, at Undervisningsministeriet først i april i år begyndte arbejdet med den vejledning, som skal beskrive og følge op på de ændrede lovkrav.

"Implementeringen af de nye visitionsprocedurer i Region Hovedstaden er vanskelig, og politikerne har tilsyneladende skabt et system, som gør, at en hel masse mennesker skal snakke sammen om at få visitationen gennemført. Taberne bliver brugerne, som må vente på at få undervisning", siger Gert Rosing.

Prisstigninger skal dække underskud

Forstanderen kan ikke fakturere den service, centret yder kommunale sagsbehandlere og økonomiafdelinger. Gert Rosing kan kun få betaling for ydelserne, altså når en borger får bevilget undervisning på THI Kompetencecenter.

"Vores priser afspejler, at der også skal være løn til sådan én som mig. Men vi havde ikke forestillet os, at vi skulle bruge så mange timer til administration, som vi gør," siger Gert Rosing og minder om, at der bliver lagt lige så mange timer ude i kommunerne.

"Det bekræfter alt sammen mine værste forestillinger om, hvordan det ville blive, når vi skulle til at agere på et marked. Vi har lige haft landsmøde i foreningen for forstandere og viceforstandere, DTHS, og med få undtagelser fortalte alle om voldsomt øgede transaktionsomkostninger. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave en præcis beskrivelse af problemet, eventuelt med konsulenthjælp. Vi vil gerne være valide, så det ikke lyder som en klagesang", siger Gert Rosing.

Hvis udviklingen fortsætter hen i efteråret, kommer THI Kompetencecenter ud med et underskud. Regionen må ikke udskrive skat, så den er nødt til at dække de manglende indtægter ind med prisstigninger.

"Vi kan kun hente pengene i kommunerne, og de kan kun aflevere dem ved at købe ydelser hos os. Men når priserne stiger, er der risiko for, at de vil bruge os mindre, så det kan være begyndelsen på en nedadgående spiral. Jeg har kun lønningerne at regulere på, og jeg ser sorte skyer i horisonten".

Lærerne risikerer selv at må betale for lønstigninger

Oven i manglen på 'kunder' kommer nye overenskomster, som øger lønudgiften med 1,6 millioner kroner. Penge, som ikke er regnet ind i taksterne for 2008, da regionen ikke kendte størrelsen på stigningen på det tidspunkt.

"Alene af den grund regner vi med et underskud. I værste fald kommer de ansatte selv til at finansiere stigningen gennem øget effektivitet og reduktion i antallet af medarbejdere. Set i forhold til os har det været 'gratis' for arbejdsgiverne at underskrive overenskomsten", siger Gert Rosing.

Foreløbig bruger kompetencecentret en del af medarbejderstaben til at udvikle nye modeller og metoder til undervisningen i håb om, at udviklingen vender.

"De er ikke daglejere, så jeg kan ikke bare afskedige dem. Håndværkere går på støtten, for de ved, at mester ringer, når han har arbejde til dem igen, men lærere søger andre steder hen, så de er væk den dag, jeg får brug for dem igen. Den nuværende situation medfører en oplagt risiko for, at de specialiserede kompetencer, som er bygget op gennem mange år forsvinder. En stor samfundsinvestering sættes over styr, og brugerne bliver de egentlige tabere", siger Gert Rosing.