KL lancerede i går et udspil til fremtidens uddannelsespolitik. I en debat i formiddag på det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg blev der sat fokus på, hvordan kommunerne og andre aktører kan sikre, at blandt andre lærere har de relevante kompetencer. "Vi kan se, at nyuddannede oplever et praksischok, og det vil vi gøre mindre ved at målrette uddannelserne på professionshøjskolerne mod kommunernes behov. Der er plads til forbedringer", indledte Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.
KL i nyt udspil: Lærerne skal efteruddanne sig uden for arbejdstid
Unge vil søge mod det største timetal
KL hæfter sig ved, at en lærerstuderende kun har 13 undervisningstimer om ugen i gennemsnit. Derfor foreslår KL i sit udspil, "Udvikling gennem bedre uddannelser", at der indføres et minimumskrav til antallet af undervisningstimer. Men det er for simpelt kun at tale om timer, mente Erik Knudsen, formand for professionshøjskolernes rektorkollegium. "Undervisning består ikke kun af timer. I vores udviklingskontrakter med staten er det beskrevet, hvad der forventes af de studerende, og hvilken vejledning vi skal stille til rådighed. Timetallet er selvfølgelig vigtigt, og derfor har vi en aftale om, at vi skal levere flere af dem. Men jeg er ikke enig i, at vi skal fastsætte et minimum. I stedet skal vi arbejde med differentiering, så forskellige studerende får et forskelligt antal timer", sagde Erik Knudsen. Det er ikke gjort med at gøre studieaktivitet til en del af kontrakten med professionshøjskolerne, understregede Morten Østergaard, radikal minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. "Jeg er også skeptisk over for et minimumstimetal, for det handler også om indhold, vejledning og holdundervisning. Men der vil være meget vundet ved, at vi siger til professionshøjskolerne, at de må fortælle, om de har et højt eller lavt timetal, for så er jeg sikker på, at de unge vil søge derhen, hvor studieintensiteten er størst".
Studerende skal lære at agere i praksischokket
Per B. Christensen oplever som direktør i Næstved Kommune, at det halter på tre områder, når skolerne ansætter nybagte lærere. "De er utrygge ved skolehjemsamarbejdet, de har ikke lært at lede en klasse, og de er usikre på inklusionsopgaven. Jeg ser gerne, at der bliver indgået partnerskaber mellem kommunerne og professionshøjskolerne, så vi for eksempel kan sikre, at alle lærerstuderende bliver introduceret for et forældremøde i deres praktik. Den udvikling skal vi stå sammen om, for ved at lade de studerende møde praksischokket hurtigst muligt lærer de at agere i det", sagde han.
Erik Knudsen var enig i, at det er vigtigt at udvikle partnerskaber. "Vi vil gerne samarbejde med kommunerne, så de studerende løbende kan have kontakt med den praktiske verden og ikke kun i deres praktik. Så vil praksischokket blive mindre".
Per B. Christensen havde to eksempler på, hvordan studerende kan blive tættere knyttet til praksis.
"På Sydsjælland har vi en kommune, som bruger lærerstuderende som læsemakkere i indskolingen, og i min egen kommune styrker en skole naturteknik med et projekt, hvor studerende er med til at lave udeskole".
KL lægger sig fladt ned
Følgegruppe: Lærerstuderende har krav på uddannede praktiklærere
Det er et problem, at målet om, at alle skoler skal have mindst én praktikvejleder, langt fra er nået, påpegede Morten Østergaard.
"Hvis kommunerne havde uddannet de 200 vejledere om året, de har fået penge til, havde vi haft 800 flere vejledere i dag", sagde ministeren. Jacob Bundsgaard fra KL lagde sig fladt ned.
"Jeg er enig i, at vi har en opgave, vi må tage på os i kommunerne. Det handler om prioritering i den enkelte kommune, og uddannelse af praktikvejledere skal prioriteres højere, og her kan vi også samarbejde med professionshøjskolerne", sagde han.
Per B. Christensen foreslog, at kommuner og professionshøjskoler går sammen om at udvikle såvel praktik som vejledning, og at de også bytter lærere.
"Det vil være sundt for professionshøjskolernes lærere at komme ud til børnene, mens vores dygtige lærere og pædagoger underviser studerende".
Teorien skal i højere grad understøtte praksis
Morten Østergaard mente, at den nye læreruddannelse er et eksempel på, at man har lyttet til kommunernes behov for at få tilført veluddannede medarbejdere. Men Per B. Christensen havde alligevel to ønsker til ministeren. Næstved-direktøren vil have den teoretiske undervisning på professionshøjskolerne til i højere grad at understøtte praksis. Og så vil han have flere ambitiøse unge til at søge deres uddannelser.
"Vi skal tale professionsuddannelserne op. Hvis de unge hele tiden hører om problemer på uddannelserne og med at få job, så er det klart, at de vælger en uddannelse, hvor de kan gemme sig væk på et statsligt kontor", sagde Per B. Christensen.
Studerende forsvarer Bondo: Vi er ikke DLF's gidsler
Krav om karaktergennemsnit skal mindske frafald Den nye læreruddannelse er et eksempel på, at man er godt i gang med at gøre professionsuddannelserne mere attraktive, mente Morten Østergaard.
"I dag er frafaldet på læreruddannelsen omkring 40 procent. Det er alt for højt. Fremover skal man til en optagelsessamtale, hvis man ikke har mindst syv i snit fra sin ungdomsuddannelse. På journalisthøjskolen har man stort set intet frafald, for når de unge først er kommet igennem samtalen, er de så glade, at de gennemfører uddannelsen".
Manglende praksiskobling giver stort frafald i læreruddannelen
Morten Østergaard var enig i, at det ikke rækker med teori.
"Når vi stiller krav om, at de studerende skal kunne omsætte deres viden til konkrete eksempler ved eksamensbordet, så er det klart, at det er det, undervisningen vil fokusere på".
Erik Knudsen supplerede:
"Når vi nu laver læreruddannelsen om hele tiden for at kunne give de studerende flere praksisnære kompetencer, skal vi ikke fastholde myten om, at de studerende ikke kender til at undervise, når de kommer ud som lærere", sagde han.
Kommunerne vil have større indflydelse på læreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.