Kommunerne uddanner de nemmeste unge på STU’en

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH, er glad for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, men han mener, at mange kommuner har været langsomme i optrækket med at skabe tilbud. Derfor er der flest tilbud til de handicapgrupper, som har stærke foreninger bag sig.

"Vi er meget glade for loven, fordi den gør op med forestillingen om, at der findes mennesker, som er uunderviselige. Men det ville være at omgås sandheden, hvis vi påstod, at Salamanca-erklæringen fra 1994 om handicappedes ret til uddannelse er opfyldt", siger Stig Langvad til Kristeligt Dagblad.

Nemmest at tage de nemmeste

Sytter Kristensen, formand for de udviklingshæmmede i foreningen LEV, er heller ikke begejstret. Hun mener, at der mangler tilbud til de tungeste unge.

"Spørgsmålet er, om nogle af de unge, som er kommet i gang, ikke er for velfungerende til denne ordning. Men det er jo nemmest at tage de nemmeste", siger hun til avisen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at ikke alle kommuner er lige langt, og at nogle handicapgrupper er bedre med end andre. Men han betoner, at kommunerne har pligt til at sammensætte et forløb, som styrker den enkelte mest muligt.

Kommunerne forventer yderligere stigning

STU trådte i kraft den 1. august 2007, og Undervisningsministeriet offentliggjorde for nylig en evaluering, som viser, at antallet af unge på uddannelsen er steget med 47 procent på et år, så der pr. 28. februar i år var 1.965 unge i gang.

Kommunerne forventer en yderligere stigning. Elevantallet er da også mindre end det blev forventet, da loven blev forberedt. Dengang blev det skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 procent af en ungdomsårgang. Det svarer til en årlig tilgang på 1.364 unge og i alt 4.092 unge på alle tre årgange.