Kommunerne skal alligevel ikke spare fire milliarder

"Parterne er endvidere enige om, at der ikke samlet set skal spares i kommunerne i 2012 og 2013", står der i forligsteksten, som også fastslår, at den nuværende "høje budgetramme til kernevelfærd" skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for 2010 og årligt reguleres med stigningen i priser og lønninger. I stedet for de udmeldte besparelser i kommunerne, gennemføres en række konkrete budgetforbedringer for op imod 4 mia. kr. i 2011-2013 på især statens område.

Til gengæld skal kommunerne holde nulvækst i de kommende tre år.

"Parterne er enige om, at den samlede offentlige driftsøkonomi i 2011-2013 alene vil vokse med pris- og lønudviklingen. Det bidrager med i alt 13,5 mia. kr. til genopretningen af den offentlige økonomi," står der i forligsteksten.

Når nulvæksten giver en besparelse på 13,5 milliarder kroner, skyldes det, at kommunerne ifølge den såkaldte 2015-plan måtte øge væksten med én procent i 2011 og 2012 og trekvart procent i 2013. Det må de altså ikke nu. EU har krævet, at Danmark sparer i alt 24 milliarder kroner på de offentlige budgetter.

"Vi bremser stigningen i gælden og i rentebetalingerne på gælden. Vi sikrer tillid til Danmark og dansk økonomi. Det medfører lavere renter og mindsker risikoen for, at Danmark rammes af finansiel uro og pres på kronen. Krisen har kostet det danske samfund dyrt. Nu kan vi komme videre. Regningen er betalt", udtaler finansminister Claus Hjort Frederiksen om forliget, som regeringen i dag indgik med Dansk Folkeparti.

Frie grundskoler rammes på økonomien

Antallet af elever i de frie grundskoler er steget væsentligt i de senere år, og skolernes økonomi er generelt god. Samtidig er de ikke underlagt samme krav som folkeskolen om at optage elever med særlige behov, og det rammer dem nu på pengepungen i det nye forlig.

Hvert år frem til 2014 reduceres statens tilskud til de frie grundskoler på den baggrund med et procentpoint, så de om fire år får dækket 71 procent af udgiften til en gennemsnitselev i folkeskolen. Samtidig forhøjes puljen til nedsættelse af elevbetalingen fra 20 til 25 millioner kroner om året. Det giver staten en samlet besparelse på 118 millioner kroner på de tre år.

"Det får voldsomme konsekvenser for en lang række skoler. Mange skoler ligger i udkantsområder og kan ikke bare hente flere elever ind, for der er ikke flere at tage af. Derfor forudser jeg, at der bliver fyret lærere", siger Ebbe Lilliendal, landsformand i Dansk Friskoleforening.

Regeringen henter yderligere 20 millioner kroner fra 2011 til 2012 på at sidestille de frie grundskoler med folkeskolerne, når det gælder transport. I dag kan forældre med børn på friskoler få tilskud til befordringen, mens forældre, der vælger en anden folkeskole end distriktsskolen, selv må betale. For at harmonisere reglerne for frie skoler med reglerne for frit skolevalg på folkeskoleområdet afvikles transportpuljen fra 2011.

Heller ikke efterskolerne går ram forbi. Elevstøtten lægges om og reduceres gradvist fra frem til 2014. Der sker på en måde, så familier med lave indkomster ikke berøres, men samlet skærer regeringen 300 millioner kroner på elevstøtten.