Kommunerne lever ikke op til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), "Kommunale kvalitetsrapporter. Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold". I undersøgelsen deltog de 67 kommuner, der havde afleveret til tiden.

Kun 16 procent af kommunerne lever "i høj grad" op til bekendtgørelsens krav om, at de skal foretage sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i skolevæsenet. 58 procent lever i "nogen grad" op til kravene. 25 procent gør det i "mindre grad".

En kvalitetsrapport skal opfylde bekendtgørelsens krav "i høj grad" for at give "kommunalbestyrelsen grundlag for at varetage sit ansvar for folkeskolen, tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå", skriver Eva.

Opfylder kvalitetsrapporten kun "i nogen grad" bekendtgørelsens krav, giver den ifølge Eva kun et "delvist grundlag" for kommunalbestyrelsen. "En mindre grad af opfyldelse" giver et "mangelfuldt grundlag".

Kommunerne kokser med kvalitetsrapporterne

Billedet er det samme hele vejen rundt - de færreste kommuner lever op til bekendtgørelsens krav:

Kun hver tiende kommune har "i høj grad" vurderet det faglige niveau på de enkelte skoler. Næsten halvdelen (46 procent) har "i mindre grad" vurderet det faglige niveau på de enkelte skoler. 72 procent af kommunerne har ikke taget stilling til, om de finder det faglige niveau tilfredsstillende.

Kun syv procent redegør tilfredsstillende for rammebetingelserne for skolevæsenet og den enkelte skole. 76 procent gør det i nogen grad, 16 procent i mindre grad. De færreste kommuner oplyser om specialundervisningen varetages af lærere med linjefag eller efteruddannelse i linjefag.

Blot 13 procent redegør "i høj grad" for "de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler". 66 gør det i nogen grad, 21 procent i mindre grad.

Det er svært at gennemskue i rapporterne, hvad kommunerne gør ved specialundervisning og dansk som andet sprog, som bekendtgørelsen ellers udpinder som områder, der skal have særlig opmærksomhed, skriver Eva. Det er også uklart for Eva, hvad kommunerne har iværksat af handleplaner.

Kvalitetsrapporterne, der nu er blevet evalueret, er de første af deres slags. Kommunerne skal fremover aflevere kvalitetsrapporter hvert år.

Eva's undersøgelse er første led i et større projekt, der falder i tre dele, og løber over tre år, om kommunernes implementering af loven om kvalitetsrapporter. Det er formandskabet for Skolerådet, der har bestilt projektet.

Regeringen forhandler i øjeblikket med forligspartierne om en ændring af folkeskoleloven, der skal "præcisere bestemmelserne om kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen", som der står i regeringens lovprogram.