Kommunerne lægger egne mål oven i de obligatoriske

Lærere har udarbejdet nye mål for tysk i indskolingen

»Vores elever skal rykke mindst ét karakterpoint op i gennemsnit«, »Vores elever skal være blandt de ti bedste i landet«, »Vores elever skal være lige så gode i tysk, som de er i engelsk«.

Sådan lyder nogle af de mål, som kommunerne sætter for deres skoler. Og de lokale mål er udbredt. 44 procent af kommunerne har mål ud over de nationale, viser Folkeskolens undersøgelse, hvor 62 skolechefer har fortalt om deres kommune.

Folkeskolen skrev i forrige blad om de mange projekter, som kommunerne sætter i gang på deres skoler for at indfri mål og krav i folkeskolereformen. Ved siden af dem indfører kommunerne også selv mål for skolerne, viser undersøgelsen.

Undervisere opretter 800.000 egne læringsmål i Meebook

KL: Kommuner viser ansvar med mål

I kommunernes interesseorganisation, KL, mener udviklingsdirektør Arne Eggert, at de ekstra mål giver god mening.

»Når kommunalbestyrelserne vedtager ekstra mål, så er det for at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning på de specifikke områder, hvor der for eksempel kan være særlige udfordringer. Det viser, at man tager politisk ansvar lokalt«, svarer Arne Eggert.

Men der skal være balance mellem fornuft og udvikling, erkender han. »Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal være optaget af, at det er kloge mål, man sætter, som bidrager til udvikling. Det er mit klare indtryk, at kommunerne er optaget af denne balance«, siger han i et skriftligt svar til Folkeskolen.

Undervisningsministeriet har kritiseret kommunernes mål for at være udtryk for kommunal overstyring. Departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker udtalte ved en konference i starten af året, at de ekstra mål kan ende i et »målhierarki«, selv om folkeskolereformen ifølge ham skulle have ført til en afbureaukratisering.

Forsker: Reform presser kommunerne

Ifølge lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Lejf Moos er reform-retorikken fra landspolitikerne katalysatoren bag de kommunale mål. 
 »Kommunerne indfører målene på grund af hele retorikken omkring reformen, også selv om den kun indeholder tre mål. Reformen blev lanceret med et budskab om, at nu skal kommunerne tage sig sammen«, siger han.

Lejf Moos er derfor ikke enig i, at der skulle ligge en afbureaukratisering i folkeskolereformen: »Reformen skulle 'implementeres', ikke 'fortolkes'. Alt det pres har fået kommunerne til nærmest at gå i konkurrence om, hvem der kan indføre flest mål og initiativer«, siger han.

Lærerformand: Mål giver forkert fokus

I Roskilde Kommune blev der i forbindelse med implementeringen af reformen nedsat et udvalg med borgmester Joy Mogensen (Socialdemokratiet) for bordenden. Her blev det besluttet, at 0.-klasserne ved reformens begyndelse skulle ligge blandt de ti bedste kommuner målt på elevernes afgangskarakterer til den tid.

Allerede samme år som målet blev indført, lå kommunens afgangskaraktere i topti på landsplan. Og her har kommunen ligget lige siden med skiftende placeringer.

Formand for den lokale lærerkreds Peter Hansen var sammen med repræsentanter fra de øvrige faglige foreninger på skoleområdet med i udvalget. Her oplevede han, at udvalget havde god indflydelse på emner som brobygning og trivselsarbejdet, men det samme gjaldt ikke formuleringen af målsætningen om at ligge i topti.

»Målsætningen kom fra forvaltningen eller politikerne selv, og så blev den efterfølgende godkendt af politikerne. Vi var ikke med til at definere den«, fortæller han. Og selv om målet ikke retter sig mod skolehverdagen, har det alligevel påvirket skolevæsenet og måden, der drives skole på i Roskilde, mener han.

»Lederne jubler, når en lærer har fået et godt afgangsresultat for sin klasse. Og det er også rigtig godt, men der burde være lige så meget jublen over, at man har opnået en socialt velfungerende klasse gennem et langt vedholdende trivselsarbejde«.

Den lokale lærerformand mener, at kommunens mål om at ligge i topti ikke kan stå alene. Dertil er målet for ensidigt og for simpelt.

»I bund og grund kan alle jo ikke have det som målsætning at komme i topti. Jeg så hellere en principiel snak om, hvordan vi kan gøre skolen bedre. Som forælder ville jeg da for eksempel tænke, at det er vigtigere, at mit barn går i en klasse med elever, som trives, og hvor lærerne er engagerede«.

Udvalgsformand: Vil gerne være ambitiøse

Ifølge Claus Larsen (Socialdemokratiet), udvalgsformand for skole- og børneudvalget i Roskilde Kommune, er det da heller ikke skolernes vigtigste opgave at leve op til kommunens mål.

»Vi vil gerne være så ambitiøse som muligt på vores børns og kommunens vegne. Men målet skal ikke være totalt definerende. For mig er det lige så vigtigt, at børnene trives«, siger han og fortæller, at kommunen heller ikke har lagt en plan for, hvis skolerne skulle ryge ud af topti:

»Jeg går i hvert fald ikke grædende i seng, hvis det skulle ske«.