Kommunerne køber fortsat ydelser inden for kommunikation

Det er især tilbud til voksne, kommunerne køber sig til, mens de i høj grad selv underviser børnene. Det viser en ny undersøgelse af specialundervisning og rådgivning til borgere med funktionsnedsættelser, hvor Rambøll kortlægger udviklingen på kommunikationsområdet siden kommunalreformen i 2007 for Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet.

De regionale specialiserede tilbud anvendes mindst lige så meget til voksne som tidligere, og kommunerne beretter om stigende efterspørgsel efter ydelser.

70 procent af kommunerne køber ydelser fra tilbud uden for kommunen. Lidt under halvdelen køber tilbud i andre kommuner, mens to ud af tre anvender regionale tilbud.

Kun få kommuner har valgt at etablere egne tilbud til voksne. Forklaringen er, at opgaveløsningen ikke direkte kan kobles med eksisterende tilbud, og at der dermed ikke kan opnås fordele ved, at kommunen selv løser opgaven.

"På de områder, hvor kommunen inden reformen ikke havde opgaver eller kompetencer, ses der et billede af, at kommunerne fortsat i høj grad anvender regionale og kommunale specialiserede tilbud, særligt på meget specialiserede områder", hedder det i rapporten fra Rambøll.

Kommunerne underviser selv børnene

Når det gælder børn, har kommunerne i vid udstrækning hjemtaget opgaverne fra kommunikationscentrene. De fleste kommuner har etableret egne tilbud i sammenhæng med deres specialundervisning.

Tendensen ses især på ydelser inden for tale- og hørevanskeligheder, mens anvendelsen af kommunikationscentrene er uændret inden for syn.

Kommunernes beslutninger om at hjemtage opgaverne baseres på overvejelser om økonomi og vurderinger af den nødvendige faglige ekspertise. Kommunerne har typisk hjemtaget opgaver på områder, der kan integreres med allerede eksisterende opgaver og medarbejderkompetencer.

Der er ikke tegn på, at kommuner i regioner med takstfinansiering i højere grad hjemtager opgaver end kommuner i regioner med abonnementsordning.

Ingen væsentlige ændringer i den samlede indsats

Udviklingen i udgifter, antal deltagere og antal klagesager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning indikerer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i den samlede indsats på kommunikationsområdet, konkluderer undersøgelsen.

En undersøgelse af strukturreformens konsekvenser, som Anvendt Kommunalforskning udgav for et par uger siden tegner ellers et andet billede. Her oplever især specialskoler og kommunikationscentre, at nogle kommuner vælger dem fra som leverandører.

Nabokommuner holder igen med at købe specialundervisning til voksne, bekræfter en af skolelederne i undersøgelsen. Og når det sker, er forløbene blevet kortere.

"Vi forventer en tilbagegang af borgere fra andre kommuner og er meget spændte på, hvad der vil ske. Jeg forestiller mig, at kommunerne synes, at specialundervisning er et dyrt tilbud, og de så hellere bruger andre tiltag, som de har i kommunen, som dagtilbud og væresteder. Men det er min fornemmelse", siger lederen i undersøgelsen.

Undersøgelsen fra Rambøll giver ikke noget entydigt billede af det præcise antal brugere på voksenområdet. Den seneste opgørelse viser, at der cirka var 113.000 deltagere i 2004. Det skal sammenholdes med, at hovedparten af både kommunikationscentre og kommuner i undersøgelsen vurderer, at deltagerantallet har været stabilt eller stigende i den seneste periode.

Den stigende efterspørgsel forklares for det første med, at den teknologiske udvikling forbedrer mulighederne for at hjælpe borgere med behov for kommunikationshjælpemidler. For det andet stiger borgerens forventninger som følge af for eksempel kampagner for høreapparater.

Fra 2007 til 2009 er der sket en stigning i kommunernes budgetterede udgifter fra 607 til 683 millioner kroner.

Visitationsproces giver ventetid

Undersøgelsen fra Rambøll tegner et billede af, at det typisk er fagpersoner i kommunen, der bidrager med faglige vurderinger i visitationsprocessen. Derimod indhenter mindre end halvdelen af kommunerne faglige vurderinger fra kommunikationscentrene.

I undersøgelse fra nvendt Kommunalforskning peger ledere og medarbejdere fra otte kommunikationscentre på, at der er store forskelle i den måde, kommunerne visiterer borgere på. Det giver ventetid, inden borgerne får den undervisning, de har brug for.

En leder beskriver, at han skal forholde sig til ti kommuner og dermed ti forskellige serviceniveauer.

"Vi bruger meget tid på at håndtere disse kommuner og på at lægge en linje og håndtere denne kompleksitet. Nu er det kun kommunen, som bevilger, og der er én indgang, men bag denne ene dør åbner sig forskellige specialiserede afdelinger, som ikke nødvendigvis koordinerer mellem for eksempel jobcentret, sygedagpengeafdelingen og pensionsafdelingen".

18 regionale og 12 kommunale centre

Der er ikke nedlagt kommunikationscentre siden kommunalreformen, dog er to centre blevet lagt sammen, nemlig Center for Syn og Kommunikation i Søborg og THI Kompetencecenter i Hellerup under navnet Kommunikationscentret.

En oversigt i Rambølls undersøgelse viser, at der er 30 kommunikationscentre i landet, hvoraf de 18 drives af en region og de 12 af en kommune.

Rambøll gennemførte i august til november 2009 undersøgelsen af det specialiserede hjælpe¬middel- og kommunikationsområde. Undersøgelsen kortlægger udviklingen af kommunika¬tionsområdet efter kommunalreformen.

Baggrunden for undersøgelsen var, at der skete ændringer på kommunikationsområdet, for eksempel faldt deltagerantallet hos kommunikationscentrene, og det så ud til, at kommu¬nerne i højere grad løste opgaverne selv.

Undersøgelsen er gennemført for Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Se rapporten via linket til højre for artiklen.