Kommunerne får længere frist til at nedlægge skoler

Samtlige partier stemte for justeringerne, da lovforslaget var til tredjebehandling i går. Forslaget blev lanceret af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, og hans argument for at udskyde fristen for at nedlægge skoler til 1. marts var, at elever og lærere ofte søger væk fra skolen, når der hidtil er gået mere end et halvt år, inden den blev nedlagt, fra beslutningen blev truffet 1. december.

Men der gemte sig et helt andet incitament bag forslaget, sagde Ebbe Lilliendal, landsformand for Dansk Friskoleforening, til folkeskolen.dk, da forslaget blev præsenteret. Nemlig at politikerne vil sikre sig imod, at de 200-300 folkeskoler, der er truet af nedlægge genopstår som friskoler. De skal nemlig være anmeldt til Undervisningsministeriet senest 15. august, året inden de åbner.

"Vi har set kommuner, som har skubbet debatten om skolestrukturen til efter 15. august. Det bliver endnu værre, når de kan vente med at træffe beslutningen til 1. marts", sagde Ebbe Lilliendal.

Ministeren kunne pege på ét eksempel

Bertel Haarders argument om elev- og lærerflugt fik Folketingets uddannelsesudvalg til at spørge til erfaringerne på området.

"Forslaget er ikke begrundet i erfaringer fra enkelte kommuner eller skoler, men er bredere funderet, idet det stammer fra regeringens handleplan for afbureaukratisering", svarede Haarders afløser, partifællen Tina Nedergaard.

På baggrund af henvendelser fra kommuner og forældre er det Undervisningsministeriets indtryk, at lærere, medarbejdere og forældrene begynder at se sig om efter en ny skole, når beslutningen om nedlæggelse bliver truffet et halvt år, før den nedlagte skole bliver lukket, tilføjede Tina Nedergaard og pegede på Struer Borgerskole som eksempel.

"Skolen blev nedlagt ved udløbet af skoleåret 2008-09, men måtte ophøre allerede pr. 3. april 2009, fordi der på grund af elevflugt siden jul kun var 40 ud af 130 elever tilbage. Desuden var to lærere rejst, og yderligere en lærer havde sagt op pr. 1. april".

Hovedpunkterne i justeringerne.

Ud over udskydelsen af tidsfristen for at nedlægge skoler er hovedpunkterne i justeringerne af folkeloven:

– Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin.

– Mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af sidste standpunktskarakterer.

– Mulighed for en dårligere karakter ved klage over prøvekarakterer.

– Udvidelse af loft for daglig undervisningstid.

– Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling.

– Etablering af klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning for så vidt angår specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

– Ændring af procedure i forbindelse med indbringelse af sager for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning (genvurdering).