Kommuner sparer ved at flytte specialbørnehaver ind under en anden lov

Forældre til handikappede børn kan ikke længere være sikre på en gratis plads i specialinstitution og gratis transport, skriver Politiken. Kommunerne har nemlig fundet ud af, at det er godt for budgettet at flytte daginstitutioner for børn med handikap fra et tilbud under serviceloven til dagtilbudsloven, som gælder for almindelige børnehaver og vuggestuer. Det giver mulighed for at opkræve egenbetaling fra forældrene, og kommunen slipper samtidig for forpligtelsen til at sørge for gratis transport til og fra institutionen. Flere handikaporganisationer er stærkt kritiske over for modellen.

Politiken: Forældrekroner redder specialbørnehaver