Kommuner misforstår reglerne om specialundervisning

Det understreger kontorchef Finn Christensen fra kontoret for specialundervisning i Undervisningsministeriet, efter at en række skolefolk har kritiseret de nye regler på området for at være for firkantede.

"Man kan ikke stille som betingelse, at en ordblind elev kun kan få specialundervisning, når alt andet er prøvet. Sidder der en elev med store indlæringsvanskeligheder i 4. klasse uden at kende bogstaverne, er hverken undervisningsdifferentiering eller holddannelse nok til at rette op på det. Derfor er det fortsat op til skolelederen at vurdere, hvad der er bedst for eleven, men det skal ske på forslag fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning", siger Finn Christensen.

I Sønderborg har Mikkel Michelsen, lærer på Bakkensbro Skole i Ullerup og tidligere medlem af hovedstyrelsen i DLF, fået at vide af sin skoleleder, at det er meget svært at indstille elever til specialundervisning.

"Jeg troede, det var en fejl fra kommunens side, så jeg ringede til forvaltningen for at få det opklaret", fortæller Mikkel Michelsen.

I det kommunale indstillingsskema til familieafdelingen står der højt og tydeligt, "at der for skolebørn er et lovgivningsmæssigt krav om, at der forud for iværksættelse af specialundervisning skal have været undervisningsdifferentieret og gennemført holdundervisning som forsøg på at afhjælpe barnets vanskeligheder. Derfor skal felterne (i skemaet, red.) med undervisningsdifferentiering og holdundervisning altid udfyldes".

Sådan tolker Næstved Kommune også reglerne, fortæller Niels Christian Sauer, lærer på Kalbyrisskolen og formand for Socialdemokratisk Skoleforum. Han mener, at kommunen forsøger at tøjle udgifterne til specialundervisning.

"Kommunen kalder det for en inkluderende skole. Men en inkluderende skole betyder ikke, at alle elever skal sidde i samme lokale. Det er en skole med et relevant undervisningstilbud til alle elever. Specialundervisning er en af de vigtigste frontlinjer i folkeskolen i øjeblikket. Det handler også om lærernes og elevernes arbejdsmiljø i klassen", siger Niels Christian Sauer.

Vejledningen mangler stadig

Den nye bekendtgørelse om specialundervisning trådte i kraft op til dette skoleår. Reglerne blev født, fordi det kom frem, at nogle elever var på læsekursus, mens resten af deres klasse havde matematik.

I februar præciserede undervisningsminister Bertel Haarder (V) over for Folketingets uddannelsesudvalg, at hensigten med bekendtgørelsen har været at sikre, at elever ikke går glip af den fælles klasseundervisning.

"Efter min opfattelse er det dybt bekymrende, at en elev, der eksempelvis har behov for specialundervisning i faget dansk, bliver taget ud af eksempelvis matematiktimerne i den almindelige klasse, således at eleven går glip af klassens undervisning i dette fag. Det er det, vi vil undgå ved bestemmelsen", forklarede han.

Men skolefolk kigger stadig langt efter den vejledning, der kan hjælpe dem med at fortolke bekendtgørelsen. Vejledningen har for længst været til høring, men er endnu ikke blevet rettet til.

"Nogle kommuner misforstår åbenbart bekendtgørelsen, så det er godt, vi ikke har skrevet vejledningen helt færdig, for så kan vi præcisere, at man godt kan tilbyde specialundervisning uden først at have prøvet andre foranstaltninger. Holddannelse er jo ikke noget, man gennemfører fra dag til dag", siger Finn Christensen fra Undervisningsministeriet.

Skolelederen kender mulighederne

Skolelederen skal i sin vurdering pege på, hvilken løsning der er bedst for eleven, understreger han.

"Skolelederen har det afgørende ord, for han kender mulighederne på skolen", siger Finn Christensen og henviser til bekendtgørelsens paragraf 9, stykke 2, der lyder således:

"Hvis skolens leder vurderer, at en elev, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene".

Og videre i stykke 3: "Beslutning efter stykke 2 forudsætter, at undervisningsdifferentiering, holddannelse samt rådgivning og vejledning af elevens lærere ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpe elevens vanskeligheder med at få et tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning".

"Eleven skal så vidt muligt følge sin klasse, så et læsekursus bør ikke foregå, mens der er klasseundervisning. Men man skal altid vurdere, hvad der er bedst for eleven, og her fortæller bekendtgørelsens paragraf 9, stykke 2, at hvis det er nødvendigt, må eleven have parallelundervisning", siger Finn Christensen.