Ringe økonomi i kommunerne, manglende kendskab til professionsbachelorerne i ernæring og sundhed og mængden af faggrupper, der gerne vil arbejde med forebyggelse. Det kan være nogle af årsagerne til, at 35 procent af professionsbachelorerne i ernæring og sundhed endnu ikke har været i relevant arbejde endnu. En undersøgelse har for nylig afdækket beskæftigelsen blandt professionsbachelorer i ernæring og sundhed.
Kommunerne er et oplagt sted for faggruppen at søge arbejde, vurderer formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Tove Larsen. Undersøgelsen viser da også, at 56 procent af de dimittender, som har været i beskæftigelse på baggrund af deres uddannelse, var i deres første job ansat inden for den offentlige sektor.
At uddannelsen kæder teori og praksis sammen, og at der er fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hænger fint sammen med de opgaver, som kommunerne udfører med forebyggende arbejde, mener hun.
"Men derfra og så til, at det er dem, man ansætter, der er måske et stykke vej endnu".
Økonomien spiller også en rolle. Ved kommunesammenlægningen fik kommunerne 200 millioner kroner til det forebyggende arbejde, og det rækker ikke langt nok.
"Der er ikke økonomi til de helt store ansættelser for tiden", siger Tove Larsen.
Desuden kan det som forholdsvis ny faggruppe være svært at komme ind på arbejdsområdet. "Der er flere faggrupper om budet", siger hun.
Kommuner mangler økonomi til sundhedsbachelorer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.