"Man bliver jo kun, hvis man er motiveret - også hvis kommunen tilbyder seniorordninger med for eksempel deltid og fuld pensionsopsparing. Det der skal til for de ældre er jo i virkeligheden det samme, som for de yngre - en god personalepolitik, at man bliver opfattet som en person, der er aktiv i tjenesten, kommer på efteruddannelse osv.", siger formanden for dlf/a, Stig Andersen.
"Desværre er der også kommuner, som ikke mener, de behøver at gøre noget, fordi de ikke har svært ved at skaffe lærere. Det ville faktisk være en god ide, hvis staten gik ind og støttede, for det er i hele samfundets interesse at spare efterløn og tjenestemandspension, samtidig med at man afhjælper lærermanglen og sikrer flere uddannede lærere på skolerne".
Men flere og flere kommuner er tilsyneladende opmækrsom på, at det er værd at gøre noget for at beholde de ældre lærere et par år længere. I hvert fald udeblev det forventede boom i efterlønsansøgninger, sidste år, hvor antallet af lærere der fik muligheden, pludselig tidobledes. Kun 40 procent af de lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere, der fik mulighed for at gå af, tog imod tilbudet. Der er da også et økonomisk incitament forbundet med at udskyde efterlønnen - bliver man til man er 65, modtager man en skattefri præmie på cirka 110.000 kroner. Men næste år bliver det økonomiske incitament endnu større, når nye regler giver et større fradrag i tjenestemandspensionen, hvis man får efterløn som 60- og 61-årig.
Kommuner kan holde på de erfarne lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.