Derfor har Danmarks Lærerforening udarbejdet en folder, der oplyser om, hvilke kvalifikationer professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernærings- og husholdningsøkonomer har, og hvilke opgaver de kan løse i kommunerne.
"I løbet af de senere år er antallet af kommunale medarbejdere med uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed blevet fordoblet, så der i dag er over 100, men vi ved, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer forebyggelsesområdet, og der er stadigvæk mange steder, hvor der er brug for at opprioritere", siger Elsebeth Parsbæk, der er konsulent i faglig afdeling i DLF.
Afgørende faktor
Det er kommunerne, der har ansvaret for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og medarbejdere, der har relevante uddannelser, kan være den afgørende faktor i forhold til de mange borgere, der gerne vil leve sundt, men mangler et lille skub i den rigtige retning.
"Det skub kan en professionsbachelor i ernæring og sundhed eller en ernærings- og husholdningsøkonom give. I pjecen gives der en række eksempler på, hvordan det konkret sker i forskellige kommuner", siger Elsebeth Parsbæk.
Professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernærings og husholdningsøkonomer kan for eksempel arbejde som kost-, forebyggelses- eller ernæringskonsulenter. Som rygestop-, klima- eller energivejledere.
De kan undervise og vejlede borgere eller andre faggrupper i kommunen om ernæring, bevægelse, sundhed og om konsekvenserne ved usund livsstil.
Den rigtige baggrund
"En professionsbachelor i ernæring og sundhed har under studiet mulighed for at vælge forskellige specialelinier, som for eksempel human ernæring, sundhedskommunikation eller ernæring og fysisk aktivitet. Derved kan kommunerne få en faggruppe med den helt rigtige baggrund til at løse opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelse,", siger konsulenten.
Pjecen kan bestilles ved at sende en mail til ep@dlf.org
Kommuner ansætter flere sundhedsformidlere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.