Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kommune på tilbagetog

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
30. september 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

ISvendborg Kommune er årets budgetforlig klar - der skal spares millioner på skolebudgettet, og det skal ske gennem en udmøntning og rationalisering som følge af lærernes arbejdstidsaftale. Kredsformand Torben Møller Petersen, Sydfyns Lærerkreds, var straks på banen i lokale og landsdækkende medier og kaldte det bluff, hvis kommunerne tror, at de kan opretholde samme serviceniveau for færre penge. Besparelserne er der endnu, men Svendborg-politikerne erkender, at man ikke kan spare uden serviceforringelser.

Folkeskolen nr. 39 1999

Svendborgs borgmester, Jørgen Henningsen, Socialdemokratiet, er forvirret.

'Kommunernes Landsforening rejser rundt og fortæller, at stigningen i elevtallet kan finansieres. Men for mig at se som gammel mand i det her, så kan de besparelser selvfølgelig ikke gennemføres uden serviceforringelser. Men vi lever under en stram aftale med regeringen, og vi har en skatteprocent på 21,9, så vi synes ikke, vi kan gå højere', siger han.

Formanden for kulturudvalget Holger Pedersen, Venstre, vil heller ikke lægge hovedet på blokken og sige, at man kan få flere undervisningstimer ud af den enkelte lærer, uden at det går ud over noget andet.

'Vi har god tid til at finde ud af det, så vi kan forhåbentlig lave en omlægning, så konsekvenserne bliver af meget begrænset omfang. Vi har i enighed vedtaget en skoleudviklingsplan med renoveringer for 230 millioner kroner, det perspektiv skal man også have med. Og der skulle spares, så vi kunne ikke holde et stort område som skolerne udenfor', siger Holger Petersen. Han tilføjer, at man ville være nødt til at spare under alle omstændigheder, også selvom lærerne ikke havde fået ny overenskomst. Men når det skal være, mener han, det er et godt tidspunkt at gennemføre omlægninger og tilpasninger.

Sparer på vikartimer

Otte procent af kommunerne vil skære i elevernes ugentlige timetal, 19 procent i deletimer og tolærerordninger og 19 procent i vikardækning, viser Danmarks Lærerforenings undersøgelse af kommunernes budgetplaner. Undersøgelsen viser også, at kun cirka halvdelen af kommunerne har taget højde for, at lærernes løn stiger mere end de øvrige kommunale lønninger, i deres budgetlægning. 27 procent har tilsyneladende ikke tænkt sig at tage højde for lønstigningerne med den konsekvens, at det bliver skolebudgetterne, der må holde for og finansiere stigningen.

Undersøgelsen viser, at det foreløbig kun er otte procent af kommunerne, der har gennemført den drøftelse med lærerkredsen af kommunens pædagogiske målsætninger, som skal gennemføres i henhold til arbejdstidsaftalen.kara

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommune på tilbagetog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS