”Jeg er en succeshistorie”, siger Berit Dam Ebbesen.
Det er hun. Ikke kun fordi, hun med Danmarks Lærerforenings hjælp netop har kæmpet for at beholde sin fulde løn som læreransat på Geelsgårdskolen i Virum, men også fordi hun har fundet en lærerkarrierevej, selvom hun blev døv som 33-årig.
”Det var noget genetisk og hormonelt, som gjorde, at jeg i forbindelse med mine graviditeter mistede min hørelse. Jeg havde et middel høretab som ung, men jeg havde ikke regnet med at blive mor uden hørelse”, siger hun.
Hun mistede hørelsen kort efter, hun blev færdiguddannet som lærer fra N. Zahles Seminarium, og i fem år var hun helt døv. I de fem år gik hun delvist hjemme med sine små børn. Undervejs fik hun et deltidsjob i en organisation, der hjælper voksne, der ligesom hende selv er blevet døve og ikke har lært tegnsprog.
"Jeg underviste i tegnsprog, og samtidig var det en hjælp for min familie at lære tegn som støtte til det danske talesprog".
Som døv blev jobbet en del af hendes rehabilitering.
"Det var en helt ny verden for mig at blive helt døv. Jeg lærte noget om systemerne og rettigheder og paragrafferne var for mig ukendte verden”, siger Berit Dam Ebbesen.
Efter de døve fem år fik hun på den ene side af hovedet indopereret et cochlear-implantat (CI), som er et højteknologisk hørehjælpemiddel. 10 år senere blev den anden side også opereret, hvilket betyder, at hun i dag til en vis grad kan høre, men stadig med begrænsninger.
Hun kan ikke høre, hvis der er larm, og hun kan ikke tage lange samtaler i telefonen.
”Min hørelse blev forbedret med 20 procent efter mit andet implantat, og det betyder, at jeg blandt andet kan høre og spille musik nu”, siger hun og fortæller, at den genvundne hørelse gjorde, at hun fik mod på at søge et lærerjob. Gribskov Kommune, hvor hun bor, bevilgede hende fleksjob.
Handicap blev karrierevej
I 2002 fik hun en fast lærerstilling på Geelsgårdskolen i Virum, som er en stor regional specialskole nord for København.
”Man kan sige, at jeg gjorde mit handicap til min karrierevej og min kompetence,” siger hun og forklarer, at fordi hun har lært tegnsprog og mundaflæsning, kan hun arbejde med børn, der har flere funktionsnedsættelser.
I en lang periode var hun lærer for elever, som har både havde nedsat syn og nedsat hørelse. Samtidig tog hun uddannelse i døvblindepædagogik.
”Da jeg fik jobbet i 2002, valgte jeg, at jeg ikke ville bruge min fleksjobbevilling. Jeg ville vise for mig selv og verden, at jeg godt kunne arbejde fuldtid ligesom andre lærere. Men efter et år gik det ikke. Jeg udtrættes, så jeg kom ned i tid”, fortæller Berit Dam Ebbesen.
Med sin fleksjobbevilling var Berit berettiget til fuld overenskomstmæssig løn, selvom hun arbejdede på nedsat tid. Bevillingen af fleksjob afspejler en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, og arbejdsgiver fik derfor et tilskud på 50 procent af lønnen.
”Jeg har haft mange forskellige opgaver – blandt andet undervist mine kolleger i tegnsprog og stået for skemaplanlægning. Jeg kan ikke have for mange undervisningstimer med eleverne, for så udtrættes jeg,” siger hun.
Berit Dam Ebbesen er på den gamle fleksjobordning fra før 2013. Det er en ordning, der er mere fordelagtig end den nye ordning, som gælder for personer, som er blevet godkendt til fleksjob efter 2013.
Da hun i forbindelse med en stor omorganisering på Geelgårdsskolen i 2024 fik tilbudt nye opgaver, blev hun materialeansvarlig for hele skolen.
Det skrev hun i en mail til sin sagsbehandler i kommunen. I mailen skrev hun, at hun nu er en del af det tværgående team på skolen, og at hendes arbejdsopgaver nu er på skolebiblioteket og som materialevejleder.
”Jeg skrev en tankeløs mail. Jeg har altid været ærlig og aldrig tænkt, at jeg skulle passe på. Al den tid jeg havde været en del af Gribskov Jobcenter, har der aldrig været tvivl om, at jeg var berettiget til fleksjob. Jeg fortalte i mailen, hvor glad jeg var for den nye opgave”, siger hun.
Massiv lønnedgang i sigte
Konsekvensen kom prompte. I hendes e-boks.
”Jeg fik en kold besked i min eboks. Det var en partshøring. Kommunen ville lave en afgørelse om, at de nye opgaver betød, at jeg havde fået et nyt job, og jeg derfor ikke længere kunne være på den gamle fleksjobordning. Jeg fik ti dage til at svare. Det var som at få en dolk i ryggen”.
Berit Dam Ebbesen tænkte én dag over, hvad hun skulle gøre. Så kontaktede hun Danmarks Lærerforening.
Her fik hun hjælp af konsulent Susanne Brodt. Hun bakkede med det samme Berit Dam Ebbesen op i, at kommunens afgørelse var forkert.
”Den gamle ordning er økonomisk fordelagtig, da den ansatte får fuld løn, og arbejdsgiver får derefter refusion på halvdelen eller to tredjedele af lønnen. Refusionen afspejler fleksjobberens nedsatte arbejdsevne,” siger Susanne Brodt og forklarer, hvad der skal til for at blive flyttet fra en gammel fleksjobordning til en ny.
"Et fleksjob på den gamle ordning ophører altid ved jobskifte, som medfører en ny ansættelseskontakt. Enten på grund af nyt arbejdssted, nye arbejdsfunktioner eller nyt timetal".
Mail får store konsekvenser
Men man kan kun blive på den gamle ordning, så længe man ikke skifter job. Derfor får Berit Dam Ebbesens mail til sagsbehandleren store konsekvenser.
”Sagsbehandleren i jobcenteret traf beslutning om, at der var sket ændringer i ansættelsen, som efter hendes vurdering medførte, at der var tale om et nyt job. Det var vi helt uenige i,” siger Susanne Brodt.
En ændring af fleksjobordningen ville betyde, at Berit Dam Ebbesens udbetalte løn omtrent ville blive halveret resten af hendes arbejdsliv.
”Nu er jeg godt gift, men havde jeg været alene, ville det jo betyde, at jeg skulle gå fra hus og hjem”, siger Berit Dam Ebbesen.
DLF hjælper også i socialsager
Danmarks Lærerforening hjalp hende gennem forløbet. Klagede til Ankestyrelsen og tog møder med hende og for hende med kommune og arbejdsgiver.
”Det var en stor hjælp. I starten syntes jeg ikke, det var godt, at jeg ikke kunne klare det alene, men hvis jeg ikke havde haft DLF med, så havde jeg ikke fået ændret afgørelsen,” siger Berit Dam Ebbesen.
”Jeg følte, de var nedladende over for mig til møderne i jobcentret. Jeg ved, at jeg er privilegeret. Jeg står i en situation, hvor jeg i 24 år har haft et fleksjob med fuld løn. Når nogle mener, at det er for privilegeret at have fleksjob, siger jeg, at hvis jeg kunne høre normalt, kan de på stedet få min nedsatte arbejdstid”, siger hun.
Selv om Berit Dam Ebbesen i forløbet måtte underskrive en ny ansættelseskontrakt, nåede hun ikke på noget tidspunkt i forløbet at gå ned i løn.
DLF fik forhandlet en aftale, der gjorde, at hun i seks måneder kunne få fuld løn, da det svarede til en opsigelse.
”De forhandlede med min leder uden mig. Det var rart. Men i alle aftaler var der taget forbehold for, hvis Ankestyrelsen underkendte Gribskov Kommunes beslutning. Lige da min opsigelse var ved at løbe ud, kom kendelsen”.
Ankestyrelsens afgørelse var klar:
”Du har fortsat ret til fleksjobansættelse under den gamle ordning”, stod der i afgørelsen.
Susanne Brodt er glad for afgørelsen.
”Afgørelsen gik også hårdt ud over arbejdsgiveren, som fra den ene dag til den anden mistede sin refusion. Vi klagede selvfølgelig over kommunens afgørelse og fik her i slutningen af maj medhold i, at afgørelsen fra Gribskov Kommune var ulovlig,” fortæller Susanne Brodt.
”Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse, og det er en meget vigtig afgørelse – både for medlemmet og for arbejdsgiver,” siger Susanne Brodt og fortæller, at Geelsgårdskolen nu får refusion for den løn, de har lagt ud.
Vigtigt at andre også ved det
Berit Dam Ebbesen har valgt at stå frem, selv om hun egentlig ikke plejer at fortælle om sit fleksjob.
"Efter det her er det vigtigt, at andre ved, at de kan få hjælp", siger Berit Dam Ebbesen.
”Det er vigtigt, at andre ved, at DLF kan hjælpe i socialsager. Jeg har haft flere udfordringer gennem årene, hvor jeg har klaret det selv. Med den viden, jeg har i dag, ville jeg ønske, at jeg tidligere havde brugt DLF".
Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Gribskov Kommune.
Kommune gav døv lærer besked, som kunne halvere hendes løn: ”Det var som at få en dolk i ryggen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.