Den beslutning to respræsentanter for 550.000 kommunalt og regionalt ansatte på KTO's repræsentantskabsmøde.
"Det er vores vurdering, at vi ved fortsat at forhandle i fællesskab i KTO kommer til at stå stærkest muligt over for de to arbejdsgiverparter", siger KTO's formand Dennis Kristensen.
Han understreger, at KTO har taget arbejdsgivernes beslutning til efterretning.
"KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn vil ikke længere udgøre en fælles delegation. Derfor har vi besluttet, at forhandlingerne ved overenskomstfornyelsen i 2008 skal føres af to forhandlingsdelegationer, men også, at forhandlingerne føres under én samlet KTO-paraply", siger han.
Dennis Kristensen peger også på at statens styrkede rolle i forhold til overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale arbejdsmarked kan blive et problem.
"Den styrkede rolle staten og navnlig Finansministeriet, som udenforstående part, er blevet tildelt i de kommunale og regionale forhandlinger – for eksempel via vetoretten på det regionale område – er efter min opfattelse en helt usædvanlig konstruktion i forhandlingsverdenen. Det er klart, at hvis finansministeren vil benytte sin nye udvidede rolle, så vil det i betydelig udstrækning vanskeliggøre de kommende forhandlinger".
Kommunalt og regionalt ansatte forhandler sammen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.