Kommunalreformen gør det lettere at lukke skoler

KL har i flere år opfordret kommunerne til at rationalisere skolestrukturen. Siden 1995 er der blevet 35 færre folkeskoler i Danmark, for selvom kommunerne har lukket 109 skoler, har de også åbnet 74, ikke mindst 10.-klasse-centre. I samme periode er der sket en nettotilvækst på 74 friskoler, heraf mange som en direkte følge af, at politikerne har besluttet at nedlægge en folkeskole.

Bladet Danske Kommuner har undersøgt diskussionerne i landets kommuner. Næsten en femtedel har slet ikke diskuteret lukning af skoler, og i over en fjerdedel af kommunerne har man haft snakken, men har droppet planerne igen:

"Altså, det er jo forstemmende. Men det hænger også sammen med, at kravene til at etablere friskoler er så lempelige, som de er. For vi ved, at hvis kommunalbestyrelsen kommer for godt i gang med drøftelserne af nedlæggelsen af en lille skole, så starter forældrene straks en debat om at etablere en friskole", siger Bjørn Dahl til bladet.

"Måske har politikerne manglet hår på brystet, men det vil nok blive lettere, når man laver større kommuner, hvor de er valgt fra et større geografisk område. Det kan vise sig at være en medudløsende faktor til at kunne gøre nogle ting, som man ikke har turdet før", mener han, og det samme viser bladets undersøgelse blandt skoledirektørerne. 64,3 procent af dem tror på, at det vil blive lettere at diskutere skolelukninger efter kommunalreformen.

Bladet har også talt med professor Niels Egelund, som forudser 300-400 skolelukninger de kommende år:

"Jeg har været ude for en kommune, hvor man fra hvert eneste skoledistrikt havde en politiker i byrådet, og hvor mange af dem repræsenterede en eller anden form for lokalliste, hvis væsentligste formål var at bevare skolen i lokalsamfundet. Men den slags vil man ikke se fremover", siger han.